Juli Zeh Corpus delicti - En proces

Juli Zeh Corpus delicti - En proces

Corpus Delicti. (Ein Prozess)

Oversat fra tysk af Hanne Lund

250 sider, 300 kr.

Samleren

Er udkommet

Vi befinder os i en ikke alt for fjern fremtid. Demokratiet med dets velkendte frihedsrettigheder for den enkelte borger er blevet erstattet af et sundhedsdiktatur kaldet METODEN.

Med chefideologen, Heinrich Kramers, egne ord: »Vi har udviklet en METODE, der har som sit mål at garantere, at hver enkelt af os lever så længe og så driftsikkert som muligt, det vil sige sundt og lykkeligt. Fri for smerte og anden lidelse. Til det formål har vi organiseret vores stat yderst komplekst, mere komplekst end nogen stat før vores« (side 38).

Grundlæggende friheder

Langt de fleste borgere i denne dystopi, udviklet af den tyske jurist og forfatter Juli Zeh, drømmer ikke om at sætte spørgsmålstegn ved METODENS fornuftige indretning af samfundet, uanset om de faktisk føler sig sunde og lykkelige eller ej.

Det gør Mia Holl, romanens ca. 30-årige hovedfigur, da heller ikke. I hvert fald som udgangspunkt. Som biolog og dermed skolet i rationel tænkning er Mia Holl nærmest legemliggørelsen af den metodiske idealborger.

Enkelte borgere i Metodestaten insisterer imidlertid på en række rettigheder og friheder, som i gamle dage blev anset for grundlæggende. F.eks. Mias bror, Moritz. Han er dog ikke organiseret medlem af RTS, ”Retten til sygdom”. Moritz er sin egen, en individualistisk livskunstner, der ikke vil lade sig presse ind i noget system eller noget åndeligt bogholderi.

En erkendelsesproces

Moritz har imidlertid - erfarer læseren i en række flashbacks - taget sig den frihed at begå selvmord i fængslet efter at være blevet dømt for mord og voldtægt. For en dna-test er vel ufejlbarlig? Eller er den nu også det? Med sin forstand må Mia erkende, at beviserne mod Moritz er uigendrivelige. På den anden side kender hun sin bror.

Hendes følelser fortæller hende, at han umuligt kunne være skyldig. Hermed er kimen til den erkendelsesproces blevet lagt, der udvikler Mia Holl fra en konform metodist til en martyrskikkelse.

Det er således ikke tilfældigt, at hovedpersonens navn har tydelige associationer til den historiske Maria Holl, der i slutningen af 1500-tallet blev udsat for en hekseproces, blev underkastet tortur. Og overlevede.

Et køligt overblik

Det lyder alt sammen meget spændende - og det er det da også. Især samtalerne mellem Mia Holl og METODENS chefideolog, Heinrich Kramer, hvis forord til den fiktive bog ”Sundhed som grundlæggende princip for statslig legitimation” er anbragt forrest i romanen.

Kramer repræsenterer i Juli Zehs roman den type intellektuelle, der er i stand til at legitimere et hvilket som helst diktatorisk system.

Man skal dog ikke forvente en læseoplevelse, der suger læseren ind i et selvforglemmende univers. Juli Zeh er og bliver en kølig iagttager af tidens tegn.