Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Juli Zeh - Nultid | bog.guide.dk

Nirvana på Lanzarote

”Nultid” er en medrivende psykothriller, der udspiller sig på en vulkanø uden årstider.

Roman
Juli Zeh
Nultid

(”Nullzeit”, 2012)

Oversat fra tysk af Hanne Lund

264 sider, 300 kr.

Samleren


B971716273Z.1_20141106163206_000+GNPGVA79.1-0.jpg

Fortælleren i ”Nultid” hedder Sven. Ligesom romanens forfatter er han uddannet jurist. Efter en traumatisk embedseksamen for 14 år siden flygtede Sven til en ø, hvor årstiderne ligesom flyder ud i et. Navnet Lanzarote nævnes ikke, men det er tydeligvis på den canariske vulkanø, Juli Zehs (f.1973) psykothriller udspiller sig. Sven lever som dykkerinstruktør og trives bedst under havets overflade.

Antje, Svens ca. 10 år yngre samlever, tager sig af det praktiske. Antje har altid elsket Sven og vil gerne have børn med ham. Ønsket er ikke gensidigt. Idyllen eller snarere den Nirvana-lignende stilstand brydes, da et glamourøst par, Jola og Theo, gør deres entré på øen. Rigmandsdatteren Jola er en kendt skuespillerinde, som utålmodigt venter på en mere seriøs rolle end den, hun indtager i tv-sæbeoperaen ”Auf Und Ab”. Forfatteren Theo, af Jola kaldet ”den gamle mand” (han er 42 år gammel!), har ganske vist kun udgivet en enkelt roman, men han forestiller sig, at hans små noveller og skitser er stadier på vejen til en betydningsfuld samtidsroman. I mellemtiden fordriver han tiden med at plage sin smukke og betydeligt yngre samlever. Både fysisk og psykisk. S/M-aktiviteterne går dog begge veje.

Hverken Jola eller Theo kan tilsyneladende undvære deres ejendommelige had-kærlighedsforhold. Eller venter Jola bare på den rigtige mulighed for at bryde med Theo? Er Sven svaret på Jolas inderste drømme?

Trekantsdrama

For 14.000 euro skal Sven stå til fuld rådighed for det nyankomne par gennem to uger.

Hans hovedopgave er at bringe Jolas dykkerfærdigheder op på et niveau, hvor hun kan komme i betragtning til rollen som den legendariske østrigske dykkerpioner Lotte Hass i en planlagt film. Der udspiller sig snart et trekantsdrama, der kulminerer på Svens 40-årsfødselsdag. Under ledsagelse af sine to uforudsigelige elever skal Sven udforske et skibsvrag fra Anden Verdenskrig på bunden af havet. Det er Svens gave til sig selv. Det skal ikke røbes her, om nogen dør undervejs, eller hvordan det hele ender. Men spændende er det. Ikke mindst fordi læseren ikke kan vide sig sikker på, hvad der er sandt og falsk. Svens beretning divergerer på afgørende punkter fra Jolas dagbogsoptegnelser, som flettes ind undervejs.

Læs ”Nultid”, inden du tager på dykkerferie!

Anmeldelse af David Vann - Jord

15-07-2014: Ingen kan som den prisbelønnede canadiske forfatter David Vann skrive om forrykte familieforhold og selvets utæmmelige drift mod udslettelsen. Læs artikel

Anmeldelse af Lars Kjædegaard - Blomstermanden

08-02-2014: Lars Kjædegaards sjette krimi er upåtrængende professionel, og som sædvanlig er han en stille fryd at læse. Læs artikel

Anmeldelse: Laura Lippman: Jeg vil altid kunne genkende dig...

16-01-2012: En elegant fortælling om forbrydelsers kompleksitet mudres af for mange perspektiver. Læs artikel

Anmeldelse: Henning Mortensen: Slottet ved Det Liguriske Hav

30-09-2011: ”Slottet ved Det Liguriske Hav” er et rutineskrift fra Henning Mortensen. Men der er mange forfattere, som vil ofre deres ene arm for at skrive lige så frodigt og godt. Læs artikel

Anmeldelse: Susanne Staun: Hilsen fra Rexville

27-09-2011: ”Hilsen fra Rexville” er en historie, der i sit centrale plot kredser om en mors sygelig trang til at påføre sit barn skader. Men det er også en udredning af hovedpersonen, retsmedicineren Maria Krauses eget aldrig mættede moderinstinkt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...