Jonathan Lethem
ENSOMHEDENS FÆSTNING
(The Fortress of Solitude)
Oversat fra amerikansk af
Søren K. Barsøe
519 sider, 349 kr.
Klim
Er udkommet
For selv om mange (med større eller mindre ret) mener sig i stand til at læse engelsk, tilsiger både bogens omfang og Lethems ikke altid lige lette stil, at det ville være rart med en oversættelse, der ikke bare oversætter teksten lige ud ad landvejen, men lever sig ind i dens tone og stemning.
Det var svært med forgængeren ”Moderløse Brooklyn”, og det har næppe været lettere her, selv om tonen er en helt anden.
Hvor Lethem i ”Moderløse Brooklyn” tangerer det barokke med sin Tourette-ramte helt, så er der en tristesse og sagtmodighed over ”Ensomhedens Fæstning”, som i hvert fald bekræfter, hvad Lethem sagde i et nyligt interview her i avisen: Han ønsker ikke at skrive den samme bog to gange.
Så dette er noget helt andet, men vi er også her i Brooklyn. Nærmere betegnet Boerum Hill, som i de sidste 30 år har været genstand for det, amerikanerne kalder gentrification, som bedst kan oversættes til opgradering af et bykvarter, som også f.eks. East Village på Manhattan har været genstand for på rekordtid.
Nostalgi og længsel
Men hos Lethem er det ikke bare udviklingen, men en mystisk dame der står bag forvandlingen, som er den historiske ramme om hans roman.
Som tårnselskabet i Goethes ”Wilhelm Meisters Læreår” trækker i trådene bag og følger den unge mands udvikling i den klassiske dannelsesroman, er det den mystiske kvinde, der af bar nostalgi og længsel tilbage mod en bedre tid, lader tingene ske:
”Isabell Vendle skrev det, og dermed var det skabt,” som det hedder i det, man vel godt tør kalde en smuk sætning om ordet, der skaber, hvad det nævner.
Lethems alter ego
Dylan Ebdus er Lethems helt og vel også en slags alter ego (Lethem er selv vokset op området og vendte for nylig tilbage til sin barndoms gade), som bor i Dean Street i 1970'erne, da storbyen New York var i alvorlig krise.
Fra den periode stammer en berømt avisoverskrift, der efter at byen forgæves havde søgt økonomisk opbakning fra centralregeringen lød: Ford to city: Drop dead!
Så galt som den daværende præsident spåede, gik det som bekendt ikke, byen rejste sig og blev mondæn, og i dag er Boerum Hill fyldt med lækre restauranter, men måske gik der også noget tabt?
Den sorte identitet
Lethem synes i hvert fald at mene det. Det strømmer gennem siderne sammen med den hjerteskærende ensomhed, der er bogens tema. Dylan er hvid, og det gør ham alene og i vidt omfang forfulgt i Brooklyn på denne tid. Derfor kredser han ikke så meget om sin egen identitet, som om den sorte identitet, han ikke få det; Han kan aldrig blive en rigtig soulbrother.
Han slutter venskab med Mingus Rude, der ligesom han selv er opkaldt efter et symbolsk musikalsk idol, og lige som han selv har en kunstnerisk orienteret far og en mor, der ikke er der. Brooklyn er stadig moderløs, for vi er i en tid, der kan sluge mødre og lade dem forsvinde i de psykedeliske tåger.
Et lån fra Superman
Mingus han er mulat, altså nærmest sort, så de to drenge har forskellige indsigter, så de kompletterer hinanden. Fælles bliver de om den ring, som Dylan får fra en alkoholiseret musiker, og som viser sig at gøre dem i stand til at forvandle sig til superhelte.
Bogens titel er et lån fra Superman, og man kan ikke lade være med at tænke på Michael Chabon og hans ”The Amazing Adventures of Kavalier & Clay” - men det holder man op med igen.
Smuk sammenskrivning
Chabons roman handlede om flugt, denne bog handler virkelig om ensomhed, og den sammenskriver smukt Dylans ulykkelige barndom og kvarterets udviklingshistorie fra noget oprindeligt til noget identitetsløst mondænt.
Bogen falder i to dele, hvor det i anden del er den voksne Dylan, der tager ordet og sætter første del i relief og sammenhængt. Det fungerer litterært, gør fortællingen helstøbt og skaber en i enhver forstand stor roman af den slags, som man gang på gang får at vide ikke kan skrives mere - og som ind i mellem heldigvis bliver skrevet alligevel.
niels.lillelund@jp.dk
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



