Jonas Hassen Khemiri: MONTECORE - EN UNIK TIGER

Jonas Hassen Khemiri:

MONTECORE - EN UNIK TIGER

280 s. 279 kr.

Gyldendal

Er udkommet

I 2004 udkom på dansk den svensk-tunesiske forfatter Jonas Hassen Khemiris debutroman ”Et rødt øje” om en utilpasset arabisk andengenerationsindvandrerdrengs kamp for eller mod at tilpasse sig det svenske samfund.

Romanen er ud fra knægtens synsvinkel skrevet på et så gennemført ”perkersvensk”, at dens gennemsyrede sproglige mangel på korrekthed i den grad gjorde den unge Khemiri (født i 1978) til et litterært talent, man skulle holde øje med.

Drillende titel
Nu er så hans anden roman på gaden, og lad det med det samme være sagt, at hvad ”Et rødt øje” gemte af fornyende finurligheder, matcher opfølgeren til fulde - og mere til.

Allerede den svært drillende titel, der ikke i første omgang afslører meget om romanens indhold, ”Montecore - en unik tiger”, efterlader læseren med det indtryk, at man sidder med noget ud over det sædvanlige.

Uden at lyde klichéfortærsket er det vist på sin plads at kalde ”Montecore” en ambitiøs litterær præstation.

Koden skal knækkes
Khemiris nyeste værk - for der er tale om et sådant - er svært tilgængeligt og uhyre ambitiøst, men sine mange ekskurser til trods ikke vanskeligt at læse, når først man har knækket koden.

Den meget selvbiografiske roman handler i koncentreret form om Jonas, der er født og opvokset i Sverige med en svensk mor og en tunesisk far. Men pludselig forsvinder faderen, og Jonas sætter sig for at finde ham.

Til sin hjælp har han faderens ”virtuose” og ”stabile”, men måske ikke helt levende, ven Kadir, der i lange brevudvekslinger giver sin fortolkning af faderens liv og færden. Bogens Jonas er ydermere ved at skrive en roman (den du sidder med i hånden) - sin anden af slagsen - og Kadir har ikke så få ideer til, hvordan den skal forme sig, og lader ikke sine egne præferencer træde i baggrunden.

Kadirs sprog er som Halims i ”Et rødt øje” noget ud over det sædvanlige. En absurd blanding af svensk og fransk-arabisk fylder siderne, og man skal fra tid til anden lige blinke en ekstra gang for at gennemskue, hvad der rent faktisk står.

Herligt og morsomt
Som tidligere litteraturstuderende fristes man kort til at afskrive Kadirs sproglige fremmedordstrøm som en ung forfatters prætentiøse omgang med ordbøgernes kroge, men det blotlægges hurtigt, at det på ingen måde er ordliderlighed, der er skyld i de mange mærkværdige gloser, men derimod nøglen til Kadirs væsen. Og det er herlig og morsom læsning.

De mange formmæssige eksperimenter modsvares af en rig og interessant indholdsside, hvis afdækning af svenskernes (men som dansker føler man sig bestemt også ramt) postulerede åbenhed og tolerance ofte dækker over et samfund, hvor en lærd kunstner kommer til at arbejde som kæledyrsfotograf. Faderens møde med sin svenske hustru er skrevet, så forelskelsen springer læseren i øjnene, og hans kamp med at blive accepteret af hendes familie er lige så knugende. Kulturerne clasher, og samfundet er ikke just behjælpeligt med at gøre tilpasningen lettere for nogen parter.

Med ”Montecore - en unik tiger” cementerer Jonas Hassen Khemiri sin status som et lysende litterært talent. Hans kringlede skrift og vedkommende fortællinger fortjener at blive en kæmpesucces, og han er et af de bedste bud på en forfatter, der både tematisk og formmæssigt kan få det til at lykkes.