Anmeldelse: Johnny Harboe: Forestillinger om flugt og hjemkomst

Roman

Johnny Harboe:

Forestillinger om flugt og hjemkomst

136 sider, 169 kr.

Mellemgaard

Det er en sympatisk erindringsroman, som Johnny Harboe har begået, og vi tager det først som sidst: Forfatteren er anmelder på nærværende avis, men vi er ikke bekendte, så det følgende har intet at skaffe med nepotisme.

Harboe rubricerer i en undertitel teksten som en fragment-roman, og i en række korte kapitler får vi stemningsbilleder fra en barndom nær grænsen til Tyskland. Vi er i 1980'erne, men de lege og fantasier, som drengene strækker tiden ud med (hulebyggeri, fodbold, cykling osv.), kunne for så vidt godt også være hentet længere bagud i danmarkshistorien.

Fra Udkantsdanmark

Hvad der derimod er historisk sigende er den nutidige stempling af dette specifikke barndomsland som et udkantsområde.

Der er noget universelt over drengenes forestillinger og forventninger til voksenlivet, men historien indhenter og relativerer det almene, når den voksne nøgternt konstaterer, at der ingen fremtid er i at være del af den rådne banan, den smat, som central-Danmark er ved at tvære ud:

»Faldefærdige huse i bybilledet, ventende på nedrivning. Byer ventende på at blive forladt og jævnet med jorden. Der er intet i undergrunden af værdi. Intet kan graves op, udvindes, holdes mellem hænderne. Afbrændes. Ikke andet end historie. Og historier.«

Det er, hvad Johnny Harboes bog er - og et forsøg på at råde bod på. Den genfortæller fortidens oplevelser, sansninger og orienteringer. Størsteparten af de korte kapitler gengiver den ene og anden hændelse og af og til hæver den skrivende sig op og tolker det, vi har fået genfortalt.

I udgangen hedder det: »Som byen, gaden, huset har de forandret sig uden at ændre sig og ændret sig uden at forandre sig. De er sig selv, men alligevel nogle helt andre, som også jeg er en anden.«

Ikke alle fragmenter formår at hæve sig op over det private, ikke alle er skrevet lige sansemættet. Der kan komme noget tørt registrerende over nogle tekster.

De gode faste rammer

Tidlig og sent betoner den erindrende, at faste rammer har sine kvaliteter. Det kan være toget der kommer til tiden, familien bor ved banen, og det kan være faderens værksted, hvor »Alt har sin plads. Uorden tolereres ikke. Man tager en hammer, bruger den, hænger den tilbage igen.«

Gentagelser giver tryghed, og tryghed synes at være et nøgleord for barnet - og den voksne skrivende, der erstatter slag på tastaturet med faderens håndværksmæssige kunnen. En ring sluttes fra fader til søn, selv om mediet er blevet et andet.

Konservative forestillinger

Uden som sagt at kende Johnny Harboe vil jeg mene, at hans erindringsbog er båret af konservative forestillinger. Den er en skeptisk skildring af modernitetens følger, og den dvæler med vilje ved momenter, hvor tilværelsen gik op i en højere enhed. For det sker sjældnere, efter at barndommens rige er blevet en rådden banan.