Johnny Harboe: Tabspartiet

Johnny Harboe:

Tabspartiet

143 sider, 189 kr.

Mellemgaard

UDKOMMER I DAG

Der er nogle rigtigt gode scener i Johnny Harboes roman. Et par danser på taget af et højhus og senere vågner den mandlige hovedperson og har sit hyr med at klare følelsen af afgrunden forude. Hans elskede Dana er forduftet - og viser det sig, for good.

I forsøget på at finde kvinden får vor helt overtalt sin broder, præsten Christian, til at lede i metropolens undergrund. De finder ingen Dana, derimod en spektakulær overflod af kasserede mennesker, og den strabadserende tur rammer stemninger, som man finder hos f.eks. filmskaberen David Fincher.

Savner pondus

Man kan vanskeligt kalde ”Tabspartiet” for en realistisk fortælling. Den har både mytologiske undertoner og et mystisk drag, ja sågar et poetisk meta-lag med indlejrede overvejelser over skakspillets natur.

Idealet er ikke at vinde, men spillet som proces: »Det smukke i spillet skal findes i selve spillet, i selve vejen til den ene eller den anden slutkonstruktion, og ikke i slutkonstruktionen selv, da et nederlag eller en sejr ikke er andet end netop en konstruktion.«

Styrken i den gamle skakspiller Johnny Harboes tekst er den på en gang diffuse og maleriske stil, dens post-

moderne præapokalyptiske univers, dens svaghed er apropos skakspillet den marionetagtige psykologi. Den følger med nedtoningen af realismen, og selv om historien fremstår filmisk, så er det et problem, at figurerne savner mental pondus.

De er stemninger og tilstande, næppe af kød og blod. Selv om vi har at gøre med en ud-fortabelseshistorie med den unge smukke kvinde, der fordufter, hvorfor manden må hige og søge her som hisset.