John le Carré: Marionetten

John le Carré: MARIONETTEN

(A Most Wanted Man, 2008)

Oversat af Jan Hansen

415 sider,

299 kr.

Forum

UDKOMMER I DAG

For John le Carré - pseudonym for den 77-årige David Cornwell - var 1989 mere en åbning end en afslutning.

Hans spionromaner fra Den Kolde Krigs periode, der begyndte med ”Telefon til afdøde” i 1961 og afsluttet med ”Det russiske hus” i 1989 og ”Den hemmelige pilgrim” i 1990, var studier i terror-balancens gråtoner. Det var historier som den for længst klassiske ”Spionen der kom ind fra kulden” (1963), der fortalte om politiske systemers brutalitet uanset placering på den ene eller den anden side af Jerntæppet.

Enkeltindividet repræsenteret af agenten i marken var altid undværligt i det beskidte spil mellem stormagter og, vigtigere for le Carré, i de lokale magtspil i stormagternes egne dunkle korridorer.

Temaet om individet, der knuses af magten, fik nye aspekter efter Murens fald. I den ny verdensorden er grænsen ikke trukket mellem politiske systemer, men mellem penge og fattigdom, nationer og folk, udnyttere og udnyttede. Det er globaliseringens negative perspektiver, der har været i centrum siden ”Natportieren” fra 1993.

11. september
Som så mange andre seriøse forfattere har le Carré overvejet 11. september omhyggeligt, før han har ladet det oplagte materiale komme til fuld litterær udfoldelse. Ikke uventet fokuserer den systemkritiske britiske forfatter med nogen skepsis på hele det edderkoppespind af sikkerhedsforanstaltninger, der er kommet i kølvandet af terroraktionen.

Sikkerhedstjenesterne overalt i verden er på stikkerne over for mulige islamistiske terrortrusler. Det er da heller ikke mærkeligt, at rivaliserende tyske efterretningsorganisationer hurtigt begynder at interessere sig for en høj og ranglet person, der pludselig dukker op i Hamburg, og som ikke lægger skjul på, at han søger kontakt med det muslimske miljø.

Tilflugtssted Nord

Naturligvis uvidende om overvågernes interesse får den nyopdukkede mystiske person via en af menneskerettighedsadvokaterne i hjælpeorganisationen ”Tilflugtssted Nord” etableret kontakt til direktøren i en diskret privat bank i Hamburg.

Issa Karpov, viser det sig, er søn af en tjetjensk mor og en russisk officer, der i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud fik kanaliseret betydelige midler ud til en hemmelig konto i Hamburg-banken.

Muslimsk velgørenhed
Den nuværende direktør, skotten Tommy Brue, har det ikke godt med sin viden om tilstedeværelsen af sådanne konti i den bank, han har arvet fra sin rigeligt initiativrige far. Så egentlig passer det hans dårlige samvittighed ganske godt, da den idealisme-udstrålende advokat Annabel Richter dukker op med sin klients anfordring på sin afdøde fars konto.

Der er bare det, at Issa ikke vil have pengene til sig selv bortset fra finansieringen af sit lægestudium, men vil bruge dem på velgørenhed via muslimske organisationer.

Advokaten, der er både tiltrukket og frastødt af den unge mand med det dogmatiske politisk-religiøse ståsted, forsøger at være en god advokat og holde sig neutral. Bankdirektøren, hvis privatliv er ved at skride i sømmene, og hvis bank for længst har haft sin storhedstid, mærker, at samvittigheden lettes, og livsmodet vender tilbage med den viljefaste og smukke Annabel i nærheden.

De tyske efterretningstjenester bistået af de britiske og amerikanske ”venner” øjner en fangst af de helt store. For peger den mystiske Issas opdukken og de mange penge ikke på noget med terrorfinansiering?

Denne gang kan man måske komme en terroraktion i forkøbet og på den måde rette op på det kedelige ry, som Hamburg fik i de hemmelige tjenester, da man sporede tre af 11. september-piloterne tilbage til hansestaden.

Virtuos mester
”Marionetten” er et fornemt destillat af alle de ingredienser, der til dato er indgået i John le Carrés forfatterskab. Tonen er den mol-toneart, som le Carré mestrer virtuost.

Blikket er som sædvanligt en resigneret fortællers bagudrettede og opsamlende regnskabsaflæggelse. Handlingen er en funktion af den dynamik, der fremkommer, når velmenende, men politisk naive enkeltindivider kommer i clinch med de magtfulde og kyniske. Og blandt de magtfulde og kyniske er indbyrdes rivalisering dagens ret.

Vor tids Graham Greene
John le Carré er blevet vor tids Graham Greene. Hans bøger er dybe og engagerende udforskninger af de grundlæggende etiske problemer, som de politiske realiteter - kold krig, globalisering, islamisering, nord-syd-problematik, osv. - medfører.

Men fortælleren er ikke nogen skråsikker moralist, der manende hæver sin pegefinger. Han er en observatør, der registrerer udspil, dilemmaer og konsekvenser (som han naturligvis i første instans selv har iscenesat).

Hos le Carré er folk ikke gode eller onde, de er gode og onde, kort sagt mennesker kastet ud i eksistensen. At det hele er pakket ind, så bogen må læses i et langt frydefuldt stræk, er da vist kun noget, der kan genere medlemmerne af det svenske akademis nobelpriskomité.

Af årsager, som kun forlaget kender til, er der snigpremiere på John le Carrés nyeste, ”Marionetten”, her i landet før den officielle udgivelsesdato den 23. september i resten af verden. Men den danske udgivelsesdato er unægtelig passende valgt.