John Updike: TERRORIST

John Updike:

TERRORIST

Oversat fra amerikansk

af Peter Rønnov-Jessen

271 sider, 249 kr.

Politikens Forlag

UDKOMMER I DAG


Når tog sprænges i luften, eller ondsindede netværk optrevles, undrer offentligheden sig: Hvordan kan det være, at unge mennesker, der er vokset op midt i det vestlige slaraffenland af tilbud og muligheder, alligevel hader os så meget, at de vil slå os ihjel for deres tro?

Eksperterne taler og er uenige. På det litterære felt er John Updike en af de første, der har taget livtag med spørgsmålet. Det gør han ved at indsætte Ahmad i en middelamerikansk virkelighed, et grimet New Jersey befolket af middelamerikanere og præget af sædernes forfald. Sex og stoffer, døvende tv, dårlig mad og almindelig tomhed og forfald.

Selvmordspiloten formes
Ahmad er anderledes. Som søn af en kunstnerisk anlagt mor med irske rødder og en libanesisk far, der siden drengens fødsel har glimret ved sit fravær, er Ahmad nu blevet religiøst vakt. Han går sine egne veje, de fører til moskeen, og der sidder imamen og trækker i trådene og modner den unge mand til selvmordsaktionen.

Foregår det sådan? Måske, man kan kun gisne om, hvordan en selvmordspilot formes, men Updike sætter i hvert fald vore forestillinger på litterær form.

Læreren Jack Levy er fortællingens omdrejningspunkt, og han passer næsten for godt til netop den rolle. En sekulariseret jøde med en lutheransk hustru, der er vokset sammen med lænestolen, hvor hun sidder og indtager talkshows ohne ende. Symbolikken er til at tage og føle på.

Den opvakte Ahmad vækker en interesse i den desillusionerede Levy, der opsøger hans mor med et budskab om, at drengen er skabt til noget større end som så.

Han får sig en affære med moderen, men Ahmad er slet ikke interesseret i andet end at blive chauffør. Han har fundet troens vej, og den fører lige lukt mod eksplosionen, som vi nærmer os med en vis thriller-effekt.

For mange skitsefigurer
Det er en underholdende, men også lidt for skematisk forudsigelig sædekomedie, Updike har begået. Handlingen er fermt skruet sammen - man drøner igennem, men for mange af figurerne forbliver skitser, som ikke for alvor vækker interessen.

lillelund@jp.dk