Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse: Joe Hill: Horn | bog.guide.dk

Anmeldelse: Joe Hill: Horn

Stephen Kings søn har begået en effektiv horrorroman, der også får læseren til at trække på smilebåndet.

Joe Hill: HORN

Oversat fra engelsk af Thomas Krogsbøl

406 sider, 199 kr.

People's Press

Er udkommet

Efterhånden er generationer vokset op med Stephen King-bøger spredt ud over teenageværelserne. Sådan var det også for denne anmelder. Siden drev smagen mod andre horisonter, og Kings særlige ærke-amerikanske fortællelandskaber er her ikke blevet besøgt siden.

Med Joe Hills mursten ”Horn” i hånden blev undertegnede dog straks kastet tilbage i tiden. Omslaget strutter af djævelskab, og såmænd om forfatterportrættet ikke også minder om en eller anden.

Horn i panden


Og jo, Joe Hill er søn af Stephen King, hvilket også fremgår under læsningen. Vi er i New England, i den lille by Gideon, en naboby til netop det Derry, som fader King lod klovnen Pennywise hjemsøge i ”Det onde” for snart alt for længe siden.

Hovedpersonen Ignatius Martin Perrish opdager en morgen, at han har fået horn. Præcist hvorfor afsløres ikke, selv om man naturligvis med lethed kan afkode Hills forskellige referencer til Biblen, til Faust-myten og til et utal af rocksange.

Som fader, så søn - kan man vist roligt slutte. Hill kan også skabe de helt specielle horror-rum, hvor man accepterer den ene usandsynlighed efter den anden. Det er grotesk og derfor også ret sjovt.

De nye horn har en afslørende effekt på de mennesker, Ignatius møder. De kan simpelthen ikke holde mund, men føler den største trang til at fortælle ham om deres inderste lyster. Over for djævelen kan ingen lyve. Ignatius beslutter at benytte denne nye evne til at efterforske det bestialske mord på kæresten Merrin.

Mordet har på mere end én måde hjemsøgt ham det seneste år, da han - selv om han juridisk er blevet renset - stadig i byen er stemplet som morder.

Forvirrende kommatering


Heldigvis undgår Joe Hill den fælde at gøre det onde alt for specifikt, når man ser bort fra referencerne. Det mislykkes altså ikke at opretholde den mystik, som faderen eksempelvis ødelagde ved at forklare alt mod slutningen af ”Det onde”.

Skal en direkte sammenligning gøres til et Stephen King-værk, må det være til den langt mere effektive ”Desperation” eller måske ”Dyrekirkegården”, hvor ondskaben som en dæmonisk naturenergi ligger begravet i den amerikanske jord.

Selv om læseoplevelsen slutteligt bliver forstyrret af en række fejl i oversættelsen, og kommateringen mildest talt er forvirrende, er ”Horn” en interessant allegori over, hvad der kan forvandle et menneske til en djævel.

Godt nok kommer den ødelæggende energi udefra, men et sjæleligt tomrum skal der til, for at denne energi kan manifestere sig. Selv en djævel kan lide af tabt kærlighed.

Anmeldelse af Robin Sloan - Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik

08-11-2014: Robin Sloan byder på let aftenunderholdning om et hemmeligt selskab på jagt efter en 500 år gammel sandhed. Læs artikel

Anmeldelse af Loka Kanarp og C/M Ederborg - Mørket venter

08-07-2014: Svensk tegneserieroman byder på ægte gys og en stærk historie om savn og smerte. Læs artikel

Anmeldelse: Susan Hill: Kvinden i sort

14-03-2012: Det kluntede sprog er det mest uhyggelige i en halvtam spøgelseshistorie. Læs artikel

Anmeldelse: Marcus Sedgwick: Den hvide krage

02-09-2011: Den hvide krage er en såkaldt ”gotisk thriller” - sådan en med blafrende stearinlys, forladte ruiner og masser af mystik. Læs artikel

Anmeldelse: Leonora Christina Skov: Silhuet af en synder

25-03-2010: Der er smæk for skillingen, men alt for nidkær regelrethed hæmmer Leonora Christina Skovs nyeste roman. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...