Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Jeffrey Eugenides: Bryllupsintrigen | bog.guide.dk

Jeffrey Eugenides: Bryllupsintrigen

Jeffrey Eugenides er efter ni år aktuel med ny roman.


Roman
Jeffrey Eugenides: Bryllupsintrigen (The Marriage Plot, 2011)
På dansk ved Mich Vraa
448 sider, 349,95 kr.
Gyldendal

30294409.jpg

Jeffrey Eugenides hører til den gruppe af vægtige amerikanske forfattere som Jonathan Franzen og Richard Ford, der tager sig god tid til at skrive deres romaner.

Eugenides’ debut var med ”Jomfruselvmorderne” i 1993. Så fulgte ni år efter ”Middlesex”. og nu har vi så, efter yderligere ni år, ”Bryllupsintrigen”.

Men indimellem er det blevet til masser af noveller, essays og alt det, som en succesrig amerikansk kvalitetsforfatter gør, herunder professorater i creative writing, senest ved det ansete Princeton University.

Som Franzen og Ford er Eugenides realist. Dvs. han beskæftiger sig med den virkelighed, som de mere eksperimenterende forfattere forholder sig problematiserende til. Men i ”Bryllupsintrigen” er Eugenides ikke mere realist, end at han leger med de litterære forlæg til den romantiske historie.

Romantiske forbindelser

Det er ikke noget tilfælde, at Madeleine Hanna som sit studiespeciale har de berømte engelske forfattere fra 1800-tallet Jane Austen, søstrene Brontë og George Eliot. For dem var de romantiske forbindelsers mere jordbundne betingelser omdrejningspunktet.

Så mens Madeleine læser om de komplicerede bryllupsintriger i de gamle romaner, foregår et lignende spil omkring hende selv, dog med adskillige kulturskred mellem dengang og nu.

Vi er i 1982 og på det det fornemme Brown University i den lille stat Rhode Island. Det amerikanske studenteroprør, der begyndte i 1960’erne, er ved at konsolidere sig på universiteterne i form af ændrede pensa inden for humaniora og samfundsvidenskaberne. Ikke dogmatisk Marx som på samme tid i Europa, men den kombination af Marx, Freud og Derrida, som blev kendt som dekonstruktion og poststrukturalisme.

Planer for fremtiden

Madeleine er meget optaget af den franske filosof Roland Barthes og hans tanker om kærligheden som en kulturel konstruktion. Men altimens hun forsøger at forstå Barthes og de andre svære franskmænd og tyskere, truer livet med at overhale hende. Det opdager hun lige op til afslutningsceremonien efter hendes fire års BA-studier. Med tømmermænd og bondeanger må hun til at planlægge sin fremtid.

Madeleine er blevet betaget af den brillante biologi- og filosofistuderende Leonard Bankhead, mens hun selv er efterstræbt af den studentikose teologistuderende Mitchell Grammaticus.

Et indforstået tidsbillede

”Bryllupsintrigen” spindes omkring dette trekløver i året efter deres BA-dimission, i spændingsfelterne mellem det sikre og velkendte og så begæret – erotisk såvel som kulturelt – efter alt det nye i en verden, der ligger åben.

Eugenides’ nye roman spiller lidt slæbende på en litterær genretradition, men tegner et fint, omend noget indforstået tidsbillede af universitetslivet i tiden omkring 1980 i USA’s Ny England-område.

Anmeldelse: Torben Guldberg: Teser om eksistensen af kærlighed

04-09-2008: Titlen på Torben Guldbergs talentfulde, ambitiøse debutroman lyder som en filosofisk traktat. Det gør for meget af indholdet desværre også. Læs artikel

Anmeldelse af Eiríkur Örn Norddahl - Ondskab

08-11-2014: Eiríkur Örn Norddahl tager humoren til hjælp, når han rister sin egen generation i eftervarmen fra de tyske gaskamre. Læs artikel

Anmeldelse af Albert Cossery - Tiggerne og de hovmodige

01-11-2014: Diskussionen om det gode liv har altid fundet sted. Albert Cosserys alvorsdybe farce over det klassiske tema er blændende underholdning. Læs artikel

Anmeldelse af Anne-Sophie Lunding-Sørensen - Fald

20-10-2014: Anne-Sophie Lunding-Sørensens feel bad-roman er berusende velskrevet og dyster. Læs artikel

Anmeldelse af Julia Franck - Kærlighedstjener

15-10-2014: Lystfuld roman fra sluthalvfemsernes Berlin. Dengang man stadig kunne fornemme lugten af brunkul om vinteren. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...