Javier Marías: Oxford

Roman

Javier Marías:

Oxford

Oversat af Iben Hasselbalch

Tiderne Skifter 208 sider, 249 kr.

UDKOMMER I DAG

Er virkeligheden det prisme, vi ser igennem for at forstå fiktionen - eller er det derimod sådan, at fiktionens fantastik gør det muligt at se klart gennem virkelighedens slørede glas?

I Javier Marías' forfatterskab er virkelighed og fantasi sammensnoet som snørklede søjler i en katolsk kirke. Marías har skabt sig et internationalt navn med sine romaner, der kendetegnes ved netop dette mix, kombineret med labyrintiske sætninger med en underfundig, underspillet humor, og han har for længst etableret sig som en af de største europæiske romanforfattere i vores tid. Men de danske oversættelser er kun nået halvt ind i hans forfatterskab til romanen ”Oxford”, som udkom i 1989, og som i dag får dansk udgivelse.

Oxford set fra oven
Det er fortællingen om en spansk gæstelærer, der tilbringer to år i den gamle universitetsby Oxford på et college, All Souls (deraf romanens originaltitel ”Todos los almas” - ”Alle sjæle”). Da han ikke har særlig travlt med sin undervisning - ingen har ifølge Marías travlt med andet end sladder i Oxford - bruger han sin tid til at betragte sit ophold fra et ophøjet plan, hvorfra collegelivet beskrives i en skiftevis fornøjet, forundret og forarget tone.

Fortælleren indleder et forhold til den gifte Clare Bayes, der som alle andre i byen er karakteriseret ved et tåget, uigennemsigtigt blik, der er resultat af stivnede akademiske omgangsformer, kombineret med for mange kedsommelige high tables, som Marías beskriver med stor morsomhed, ligesom han underkaster en række af byens berømte vaner og traditioner en ironiserende analyse.

Nøgleroman?
”Oxford” blev ved sin udgivelse modtaget som en nøgleroman, der udleverede en række prominente universitetsfolk. Marías havde som sin hovedperson tilbragt en periode som gæsteprofessor i Oxford, men han insisterede på, at enhver lighed var tilfældig og udgav derpå den ”falske” roman ”Dark Back of Time”, hvor han beskrev sammenstødet mellem virkeligheden og fiktionen.

En af de få elementer i ”Oxford”, som ingen troede sand, er det imidlertid; nemlig historien om forfatteren John Gawsworth, der endte sine dage som tigger, men som inden da nåede at blive kronet til konge af kongeriget Redonda. Det lyder som noget fra et eventyr, men det er ikke desto mindre sandt, og faktisk er den nuværende monark i kongeriget Javier Marías, der fik titlen i 1997, da den daværende konge abdicerede.

Sådanne glimt af genuin magi er der mange af i ”Oxford”, en roman, der på bogens bagside sælger sig selv som en romance, men som er andet og mere end det. ”Oxford” er en udleverende og komisk beskrivelse af et stivnet samfund, en dyb filosofisk rumlen over livets meningsløshed, tidens hastige henskriden og den stedvise rædsel, der rammer vores hovedperson, der på sin gennemrejse i et fremmed miljø rammes af noget, han selv beskriver som en sindsforstyrrelse.

Javier Marías har sans for excentriske detaljer, gode beskrivelser og for at bruge den gamle universitetsby med alle dens anakronisme som metafor for fortidens magt over nutiden. Og gennem Oxfords tågede timeglas bliver det tilslørede blik skærpet, så man gennem den snedige sammenblanding af virkelighed og fantasi og de lange, indskudsfyldte sætninger synker ned i tiden, mens man (og det er jo en af fornøjelserne ved at læse gode romaner) glemmer sin egen virkelighed.