Anmeldelse: Jane Aamund: Vindue uden udsigt

Roman m.m.

Jane Aamund:

VINDUE UDEN UDSIGT

212 sider, 249 kr.

People's Press

”Vindue uden udsigt” lanceres som en roman. I virkeligheden er der tale om en kombineret erindrings- novelle- og debatbog, som skildrer tjenestepigers vilkår i Danmark fra 1930'erne og op til i dag.

Jane Aamund, hvis indre journalist altid er på tæerne, er blevet inspireret af møder med filippinske au pair-piger i Charlottenlund Skov, hvor hun og de lufter hund i de tidlige morgentimer.

Deres historier har vækket erindringerne om de unge piger, der tjente i hendes barndomshjem. Når man sammenligner forholdene, er det rystende, hvor lidt der dybest set er sket på det felt. Man kan måske ligefrem tale om en forringelse af arbejdsbetingelserne, selv om terminologien er en helt anden, og selv om ansættelsen indeholder noget så idealistisk som en indføring i dansk kultur og sprog.

Tror, det er løgn

Temaet er i allerhøjeste grad aktuelt. Cirkusrevyen har haft det på programmet, unge filminstruktører beskæftiger sig med det, og aviserne skriver om det. Alligevel tror man, at det er løgn, når Jane Aamund gengiver Michelle og Roses historier.

I en blanding af kommenteret dokumentar og fiktion fortæller hun, hvordan de to filippinske piger takket være stærke drømme og stærke viljer, ansættes som au pair i Hellerup hos hver sin stressede familie.

Pigerne skal være den brik, som får det umulige puslespil af små børn, krævende arbejdsdage, forretningsrejser, vasketøjsbjerge og sunde madplaner til at hænge sammen. Til en ussel løn vel og mærke, skønt familiens samlede årsindkomst er på hen ved fem mio. kr.

De jyske piger

Jane Aamund udstiller nådesløst Hellerup-miljøet og er bestemt ikke uden humor, når hun slår ned på de uhyrlige paradokser, som gennemsyrer forholdet til de unge piger.

Beskrivelsen af tilstandene i hendes eget barndomshjem er anderledes mild og kærlig, skønt forskellen mellem herskab og tjenestefolk også her var tydelig. Den lille Jane elskede de jyske piger, der på forskellig vis har bidraget til hendes personlige udvikling.

Else Maries abort hører til de mere dramatiske oplevelser, som Jane Aamund har haft med familiens ansatte. Karen, der lærte hende og Asger at ryge cigar, hører til i den underholdende afdeling, og det fremgår, at barndommen slet ikke havde været den samme uden dem.

To af bogens indslag falder uden for tjenestepigetematikken. De er udformet som noveller og skildrer henholdsvis et lykkeligt og et ulykkeligt ægteskab mellem en dansk mand og en udenlandsk kvinde.

Jane Aamund er i sit es, både når hun skyder med skarpt, og når hun lattermildt genkalder sig barndommens skønne minder.