Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Jan Thielke - Espegare | bog.guide.dk

Den kroniske forstad

Pubertetsfiktion er en hårdtprøvet genre, og Jan Thielkes roman føjer intet nyt til.

Roman
JAN THIELKE
ESPEGARE

489 sider, 349,95 kr.

Lindhardt og Ringhof


B971464848Z.1_20140920165235_000+G3BFR2H9.1-0.jpg

 

Engang blev denne anmelder fremhævet i en tidsskriftartikel om litteraturkritikkens elendighed. Ikke for det gode. Min korte anmeldelse af en meget lang roman var en skændsel af en art. Det krympede sig i tæerne – indtil jeg fik genlæst anmeldelsen: Den var ok, syntes jeg altså selv, en kort præcisering af, at den pågældende romans omfang ikke var videre velmotiveret. Sådan synes jeg også, at det er med lyrikeren Jan Thielkes romandebut, ”Espegare”.

En følsom dreng

Medmindre en eller anden pointe har forputtet sig for mig et sted på de næsten 500 sider, er der tale om en meget traditionel pubertetsroman om en lidt særlig dreng. Vi følger ham i høj, følsom og humoristisk opløsning fra midten af 1970’erne til lige i begyndelsen af 1980’erne. Mørke og dystre nuancer er der også.

Stedet er Espergærde. I fokus er forholdet til forældrene, skolen og pigerne; musikkens og kønsorganets udvikling fylder godt.

Gennemgående er hovedperson Kims hypersensitive og distancerede forhold til verden forstærket af en flytning, som anbringer ham på en udebane, han ikke kan og ikke vil komme ind fra. Han mister forbindelse med de gamle venner, tegner mærkelige, meget detaljerede kort og har svært ved at få noget sagt i sociale sammenhænge. Samtidig er han begavet, og da pigerne tilsyneladende finder ham interessant, ender det alligevel med at gå ham helt godt – mens musikken skifter fra Stones og Pink Floyd til punk og Joy Division.

Det knirker og støver

Jeg undrede mig undervejs noget over, at jeg, som har læst Knausgårds 3.500 sider om ethvert aspekt af hans navles udvikling og nutidige tilstand med intens fascination, kedede mig så bravt, som tilfældet var. En del af forklaringen er nok stoffet; pubertetsfiktion er et noget gennemtrasket område. Og der er ikke en ny vinkel på det her, synes jeg.

Resten kunne være Thielkes sætninger.

Efter mine begreber knirker, knager og støver sådan noget som det, jeg nu citerer, og så er den måske ikke så meget længere, når vi taler om forskellen på det jævnt ok og det fremragende:

»Kim blev fortumlet. Han var så vant til at forskanse sig, at han ikke havde nogen procedurer angående fremmede, sandsynligvis venligsindede objekter, der trænger sig ind i hans luftrum, at kunne ty til som forsvar.«

Anmeldelse af Jakob Aahauge - Hvordan vi lever

11-11-2014: Jakob Aahauge debuterer med 15 ultrakorte fortællinger om et menneske uden mål eller retning. Det er både godt og skidt. Læs artikel

Anmeldelse af Oliver Zahle - Elefantstenen

08-11-2014: Oliver Zahles fine fortælling om en dreng, der tryller en elefant frem for ikke længere at være den tykkeste i Thyborøn, har ikke gods nok til at fylde en roman. Læs artikel

Anmeldelse af Rasmus Graakjær - Gulvet er glat

01-11-2014: Rasmus Graakjærs alter ego brokker sig fælt over alt og alle i en fornærmende ringe udgivelse. Læs artikel

Anmeldelse af Anne-Sophie Lunding-Sørensen - Fald

20-10-2014: Anne-Sophie Lunding-Sørensens feel bad-roman er berusende velskrevet og dyster. Læs artikel

Anmeldelse af Maria Gerhardt - Der bor hollywoodstjerner på vejen

20-09-2014: Maria Gerhardt – bedre kendt som dj’en Djuna Barnes – debuterer med en bevægende beretning om kærlighed og kræft. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...