En moderne western

James Lee Burke:

SWAN PEAK

(Swan Peak, 2008)

Oversat af Ole Lindegaard Henriksen

445 sider, 249 kr. i feb., derefter 289 kr.

Hovedland

Er udkommet

James Lee Burke skriver meget moralske historier, forstået på den måde, at han med åbenlyse sym- og antipatier beskriver ondt og godt i dagens USA. Sidste bog - ”Blues fra bliktagene” - var en hudfletning af de amerikanske myndigheders ineffektivitet og mangel på god vilje under og efter orkanen Katrina i august 2005.

Nu er Dave Robicheaux, hans kone og hans gode ven, den tidligere politimand og énmandshæren Clete, søgt til det nordlige Montana for dels at slikke sårene dels at søge nogle af de værdier, som de ser som det oprindelige USA's: individualiteten og muligheden for at søge lykken i harmoni med omgivelserne.

Sammenfiltrede tråde

Når man kender James Lee Burke, ved man godt, at en sådan idyl ikke varer længe. Slangen i paradiset er nogle hensynsløse oliefolk fra Texas, der nu vil til at se på Montana. Et sammenstød med dem sætter historien i gang, men Dave Robicheaux kommer først rigtigt i ilden, da han bliver nærmest tvunget til at lade sig ”deputize” af den lokale ordenshåndhæver.

Nogle unge mennesker er fundet myrdede, og efterforskningens krav overstiger lokalpolitiets ressourcer. Inden læseren ved af det, er adskillige handlingstråde, der fører tilbage til New Orleans' underprivilegerede befolkning, til forhærdede forbrydere og til privatdrevne fængsler i det vestlige Texas, viklet, ja man fristes til at sige filtret sammen.

Moderne westerns

Strukturelt er James Lee Burkes historier moderne westerns, hvor den enlige retfærdige må ”do what a man's gotta do,” om han så skal dø af det. Med hensyn til stoffet er vi dybt nede i traditionen for den socialt engagerede amerikanske roman. Her placerer Burke sig centralt sammen med forfattere som Sinclair Lewis og Upton Sinclair, der for 100 år siden var med til at danne ”møggrebs”-skolen, John Steinbeck, og senest en forfatter som Tom Wolfe.

Dave Robicheauxs tanker, som udgør Burkes fortællerstemme, er et underligt mix af en køligt analyserende intellektuel bevidsthed og et naivt folkeligt register, der genkendes fra den country & western-sangtradition, som i denne historie udgør en del af plottet, og som også som sædvanlig udgør den melankolske atmosfære, der er karakteristisk for alle Burkes romaner.

Det kan være noget af en prøvelse at stå en James Lee Burke roman igennem. Hospitalsregningerne hober sig unægteligt op for de involverede. Men der er en stædig tro på den amerikanske drøm og en vilje til at sætte den igennem, som er basalt gribende. Det finder man ikke så mange steder i den mere sofistikerede del af amerikansk litteratur anno 2010.