Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af James Joyce - Ulysses | bog.guide.dk

Anmeldelse af James Joyce - Ulysses

Roman: Der er liv og poesi i Karsten Sand Iversens flotte og dristige nye oversættelse af et af verdenslitteraturens mesterværker.

James Joyce:
ULYSSES

(Ulysses, 1922)

Oversat af Karsten Sand Iversen

796 sider, 449,95 kr.

Rosinante


B971712755Z.1_20141106194636_000+GRIH04E0.1-0.jpg

Et gammelt italiensk mundheld lyder: »Traduttore traditore«. Det betyder, at oversætteren er en forræder. Det er da også en holdning, man ofte møder, når talen falder på oversættelser af litteratur: Originalen kan aldrig gengives helt præcist på et andet sprog. I selve oversættelsen skulle der derfor ligge et forræderi eller et svigt.

I praksis arbejder de fleste oversættere ud fra den erfaring, at man godt kan – og godt kan være bekendt – at levere en fyldestgørende oversættelse. Det kræver så til gengæld, at man ved tilstrækkeligt om det sprog og den kultur, som man oversætter fra, og sandelig da også om det sprog og den kultur, som man oversætter til.

James Joyce skrev sit modernistiske storværk ”Ulysses” i årene 1914-1921 fra sit frivillige eksil væk fra Irland i Trieste, Zürich og Paris. Han var helt klar over, at hans brug af sproget var for viderekommende og morede sig med at sige, at det tog ham en håndfuld år at skrive bogen, men at den vil holde professorerne beskæftiget i århundreder.

Først trykt i Frankrig

For de fleste oversættere gælder det, at de betragter den trykte tekst som den endelige og autoritative. Men med Joyce er det sådan, at hans ”Ulysses” først blev trykt som føljeton over flere år, dernæst sat og trykt som bog i Frankrig, fordi censuren i den engelsktalende del af verden ikke ville vide af den. Da de franske sættere og trykkere ikke kunne et ord engelsk, og da Joyce hele tiden rettede i korrekturarkene, også mod sit eget forlæg, er det ikke underligt, at der kom bunkevis af mærkværdigheder. Det kan dog være vanskeligt at afgøre, hvor der er tale om fejl, og hvor Joyce havde en hensigt med ”fejlen”.

Joyces roman blev oversat til tysk og fransk i 1930’erne. Da kunne den sproggeniale forfatter selv se oversætterne over skuldrene. Men en dansk oversættelse kom der først rigtigt i gang i 1940’erne, selv om der havde været et enkelt forsøg på det i 1930’erne. Joyce døde i 1941, så den unge kaptajn, senere oberstløjtnant og myreflittige oversætter Mogens Boisen (1910-1987) kunne ikke skrive til ham og bede om råd. Ærgerligt, for Joyce kunne dansk, da han insisterede på at kunne læse Henrik Ibsen på originalsproget.

Fire Boisen-oversættelser

Boisen oversatte fra den amerikanske Random House-udgave fra 1934 og udgav sin oversættelse i 1949. Efterhånden kom der mere og mere ”Ulysses”materiale til fra litteraturforskerne, så Boisen reviderede løbende med hjælp fra nye ”Ulysses”-udgaver og den efterhånden omfangsrige Joyce-forskning, der hurtigt antog karakter af en Joyce-industri. Der kom nye, reviderede Boisenoversættelser i 1970, 1980 og 1986.

Det gælder for oversættelser som for historiske skildringer, at de præges af deres tid. Der må nye til med passende mellemrum. Så en vore bedste oversættere, Karsten Sand Iversen, har påtaget sig at levere en helt ny ”Ulysses”-oversættelse, ikke bare en finpudsning af Boisens. Karsten Sand Iversen har haft den fordel at kunne arbejde på Hans Walter Gablers og hans forskningsholds tre bind store autoritative, tekstkritiske udgave fra 1984.

Intakte kadencer

Der er tale om ca. 800 tæt trykte sider med ord og sætninger, som Joyce har dvælet ved hver enkelt af længe. Men det kan ved en hurtig skimning og detaljefokuserende granskning af udvalgte passager siges, at det er lykkedes Karsten Sand Iversen at puste nyt liv i det ambitiøse værk. Ikke at Boisens version er en svagere præstation. Men den er anderledes, fordi Boisen følte sig meget knyttet til Joyces tekst, som han gengav så ordnært som muligt.

Boisen fulgte også dansk sætningsbygning, der typisk vil gengive korte og lange tillægsformer på engelsk med en egentlig sætning på dansk (”Arrived in Paris, we visited a café” bliver på dansk til ”Da vi var ankommet til Paris, gik vi på café” i stedet for ”Ankommet til Paris gik vi på café.”) Men Joyce havde det med at afbalancere sine sætninger sprogligt-musikalsk, og det princip har Karsten Sand Iversen valgt at gengive – se det første af de to eksempler til højre – så de originale sætningers kadencer forbliver intakte.

En større poetisk dimension

Der er god grund til at byde Karsten Sand Iversens ny-oversættelse velkommen. Oversætteren har ikke sjældent været flot i det og fundet de danske ord og vendinger, der synes at komme Joyces intentioner nærmest, selv om det måske ikke helt er det, der bogstaveligt står i forlægget – se det andet eksempel herunder. Den giver Joyces roman en hel del af den poetiske dimension, der savnes lidt hos Boisen.

Dristigt – men det virker!

NY-JPOJNGAT071114L12A025.png

”Ulysses”

James Joyces storværk

  • Det er måden, historien fortælles på, med mindst ét sprogregister for hvert af de 18 progressivt længere kapitler, samt den vrimmel af sindrigt udtænkte sprogmønstre, der gør romanen vanskelig at læse.
  • Handlingen derimod er enkel: Mr. Bloom, andengenerationsindvandrer med ungarsk-jødisk familie, bosat i Dublin og et job som freelance annonce-agent er gift med Molly, datter af en spansk skønhed og en udstationeret irsk officer i Gibraltar. De har to børn.
  • Sønnen døde som lille, datteren er i fotograflære i det sydlige Irland. Molly forsøger at få gang i en karriere som amatøroperasangerinde og ser stort på mål og midler.
  • En morgen, det er den 16. juni 1904, ser Bloom et brev fra hendes impresario og aner, at han skal holde sig væk fra hjemmet hele den dag, så Molly får mulighed for intim pleje af denne del af sit netværk. Imens går Bloom rundt i Dublin, lidt jaloux, men også levende interesseret i, hvad den irske metropol kan tilbyde.
  • Det ender med, at hans byvandring bringer ham hjem igen efter trekvart døgns fravær og efter at have hanket op i en noget overrislet ung bekendt, Stephen Dedalus, kendt fra Joyces selvbiografiske roman ”Portræt af kunstneren som ung mand” og hovedperson i de første tre kapitler i ”Ulysses”, før Bloom overtager den funktion.
  • Slutkapitlet er Mollys 47 sider lange, for samtiden chokerende åbenhjertige tankeassociationer i én lang sætning om hustruens dag specielt, inkl. impresario- besøg, hendes og Blooms samliv samt kvindeliv i Dublin ved århundredskiftet generelt.
  • Joyce planlagde sin historie som et moderne epos, løst komponeret over struktur og begivenheder i Homers ”Odyssé” (Bloom svarer til Odysseus, Molly til Penelope).
  • Rettigheder: I år er det 70 år siden, Joyce døde, og derfor er hans værker nu ikke længere omfattet af copyright.

Anmeldelse af Martin A. Hansen - Løgneren

02-08-2013: Klassiker: Martin A. Hansens “Løgneren” blev latterliggjort af universitetsmarxisterne, men står i dag som et indiskutabelt storværk. Læs artikel

Anmeldelse: Jens Christian Grøndahl: Før vi siger farvel

19-04-2012: Jens Christian Grøndahls nye roman er et studie i overfladekultur. Læs artikel

Anmeldelse: Marquis de Sade: Justine

29-10-2011: Det forbliver en gåde, hvorfor det er blevet fundet relevant med en nyoversættelse af Marquis de Sades hovedværk. Læs artikel

Anmeldelse af Håkan Nesser - Levende og døde i Winsford

01-11-2014: Håkan Nesser byder atter på virtuost drillende fortællekunst i en historie om en kvinde på jagt efter sandheden om sin mand. Læs artikel

Anmeldelse af Albert Cossery - Tiggerne og de hovmodige

01-11-2014: Diskussionen om det gode liv har altid fundet sted. Albert Cosserys alvorsdybe farce over det klassiske tema er blændende underholdning. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...