Jakob Ejersbo: Eksil

Jakob Ejersbo:

EKSIL

283 sider, 299 kr.

Gyldendal

Jakob Ejersbos forfatterskab blev ikke på mange hyldemeter. Ved sin alt for tidlige død i 2008 efterlod han sig en brevroman, en novellesamling og den store kollektivroman, der blev hans store gennembrud - ”Nordkraft”.

Men nu viser det sig, at vi stadig har noget i retning af halvdelen til gode. Ejersbo skrev på et flerbogsprojekt, der vil blive udgivet i tre bøger, hvoraf den første, romanen ”Eksil”, bliver sluppet løs i dag.

Ligesom ”Nordkraft” foregår den på steder, som Ejersbo selv havde et godt kendskab til - han boede med sine forældre i Tanzania i flere år og i flere omgange.

Hjemløs på alle måder

”Eksil” handler om og fortælles af den 15-årige Samantha, der med sine britiske forældre har levet næsten hele sin opvækst i Tanzania. Hvad hun selv er, står noget uklart fra begyndelsen, og bedre bliver det ikke i handlingens løb. Hun opfatter ikke England som hjem, men sort og tanzanier er hun jo heller ikke.

Familien kunne jo så være et fikspunkt, men forældrenes ægteskab er en ruin, og familielivet har været præget af Samanthas militære far med hans skumle projekter og voldelige opdragelsesmetoder.

Den elskede storesøster er hjælpsom, men stålsat i gang med sit eget projekt: En ordentlig mand og den slags familie, som søstrene ikke selv er vokset op i. Kostskolen for privilegerede børn opleves som en slaveanstalt, og den kan i længden dårligt rumme Samanthas søgende vildskab.

Hun er på alle måder i eksil - og finder ikke hjem.

Ingen holdepunkter

”Eksil” foregår over tre år i de tidlige 1980'ere, og der er da også noget punket ”No future” over den. Fremtiden ligner politigården i København (som Gnags sang i min fjerne barndom), fremtiden er koloniseret af de voksne, der er for ynkelige til at levere solide holdepunkter, men magtfulde nok til at spærre udsigten til noget andet og bedre.

Tilbage er punktvis udfrielse i alkohol, sex og stoffer - men sådan noget koster i såvel ført som overført forstand. For nylig læste og anmeldte jeg Henrik Lists ”Kære fucking dagbog”, der har lidt samme slags hovedperson og problemstillinger som ”Eksil”. Men sikke en forskel på måden, altså. Det er forskellen mellem på den ene side en lang tekst og på den anden side litteratur.

Korte intense tekststykker

Ejersbos roman falder i korte, intense tekststykker fortalt i overbliksløs nutid og præget af Samanthas sammenbidte raseri, tøjlede sårbarhed og bundløse hjælpeløshed midt i handlekraften og det farverige netværk.

Et par hundrede sider henne blev jeg en anelse mat, fordi Samantha ikke kommer ud af stedet. Men det er jo faktisk pointen, og set under ét kan ”Eksil” måle sig med ”Nordkraft”, måske nød jeg den faktisk mere:

En både frenetisk dirrende og tungt drejende undergangsspiral om en kamikaze-pige, der så gerne vil være en pige, som nogen kan hjælpe.