Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Jacob Skyggebjerg - Vor tids helt | bog.guide.dk

Jule-hash og Morten Korch-film

Debutanten Jacob Skyggebjerg skriver syret og sensibelt om udkants-Danmark og et ungdomsliv med misbrug. Uden vrede og anklager, men med en elegant, kølig distance.

Roman
Jacob Skyggebjerg
VOR TIDS HELT

252 sider, 299,95 kr.

Forlaget Gladiator


B97461837Z.1_20131211200241_000+G8995MT1.1-0.jpg

Sammenligningen med Yahya Hassan slipper Jacob Skyggebjerg nok ikke for: En selvbiografisk debutbog om en barsk opvækst som baggrund for et ungdomsliv med misbrug og kriminalitet. Skyggebjergs ghetto ligger ude på landet, midt i den mest hvidkalkede etniske danskhed og de mest nationale landskaber med marker og bøgetræer, der bugter sig i bakke og dal, men lige så langt væk fra middelklassen som Hassans. Alligevel halter sammenligningen.

Romanen er delt op i tre lange kapitler. I det første går vi en runde i det landskab, vor helt er vokset op i: »Området omkring byen ser forladt ud, med hængende, tilgroede huse og små nedlagte landbrug, brikker i et spil, der er blevet afbrudt.« Hans lovende karriere som barn af misbrugere og plejefamilier fører til en institution, men han undslipper til København.

Her er vi så i andet kapitel. Det går fortsat strygende med forskellige former for rusmiddelindtagelse og døgnlang druk, men der er også plads til fabriksarbejde og siden et forsøg på at tage en ungdomsuddannelse. Dette leder sig ind i tredje kapitels dystre kærlighedshistorie. I klassen møder Jacob Carina, og det er lige før, der dermed viser sig lidt lys i den symbolsk kulsorte og ulækre kælderlejlighed, han bebor – og så alligevel ikke.

Fælles om misbrug

Ud over stedvist frapperende formuleringer er kvaliteten ved Skyggebjergs roman, at den ikke primært er vred på forældrene, og der er jo altså flere sæt. Den drives af noget andet, noget mindre entydigt, næsten distanceret. Og det er her, den er helt anderledes end unge Hassans debut. Nu tager vi fx lige tilbage til den biologiske far, et julebesøg med hash og Morten Korch-film uden for Horsens.

Ingen anklager, men en nøgtern konstatering af at lighederne mellem far og søn: »Man kan tale om traditioner. At jeg skruer ned for min lighter, når jeg lægger den i lommen. At jeg ikke går til lægen. At jeg ikke har fået en uddannelse. At jeg bruger hans tonefald. På alle mulige afsindige og sygelige måder minder jeg om ham, selv om vi ikke har haft meget med hinanden at gøre. Den vigtigste egenskab, der lever i ham, er misbruget.«

Slutningen halter

Denne anmelder synes ikke, romanen har fået styr på sin afslutning. Det er heller ingen nem disciplin at afbryde en deroute. Skal der være lys i mørket, skal man antyde et fortsat styrt?

Men inden da har vi fået en sanset sensibel og samtidig køligt-syret-distanceret rundvisning i et helvede lige under vores pæne middelklassefødder – og den rundvisning er værd at tage med på.

Et barn af treholdsskiftet

Anmeldelse af Jakob Aahauge - Hvordan vi lever

11-11-2014: Jakob Aahauge debuterer med 15 ultrakorte fortællinger om et menneske uden mål eller retning. Det er både godt og skidt. Læs artikel

Anmeldelse af Mette Jensen Hayles - Jizz. En roman om at elske

25-08-2014: Mette Jensen Hayles debuterer med et brag af en bog – knugende, kulsort og stedvis meget sexet. Læs artikel

Anmeldelse af Jonas Suchanek - Do danska

29-07-2014: Velskrevet og spændende debutroman tager læseren med på 1980’er-migration. Læs artikel

Anmeldelse af Thomas Bernhard - Kulden. En isolation

30-05-2014: Under et langt ophold på et lungesanatorium har den unge Thomas Bernhard masser af tid til at gøre sig negative tanker. Enerverende og underholdende læsning. Læs artikel

Anmeldelse af James Kelman - Mo sagde hun var spøjs

04-01-2014: Den tidligere Bookerpris-vinder James Kelman skildrer en ung kvinde gennem hendes egne tanker over et døgn. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...