Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Jacob Paludan - Jørgen Stein | bog.guide.dk

Årgangen, der måtte snuble

Genanmeldelse: ”Jørgen Stein” er Jacob Paludans berømte besyngelse af overgangen fra en bedre verden af i går til en værre af i dag. Under det gammelmodige bobler den groteske humor og forventningerne om det nye, der skal følge.

Roman
Jacob Paludan
JØRGEN STEIN

337 + 370 sider

Gyldendal


B971192258Z.1_20140806200509_000+GL7EPDNM.1-0.jpg

Verden er af lave, synes mange af os vist – men hvornår begyndte det? Læsere af en vis længere tekst af religiøs observans vil med syndefaldsberetningen som argument kunne hævde, at sådan har det været siden Adam og Eva: Det er selve definitionen på denne verden, at den er af lave. Andre har bare sådan en diffus fornemmelse af, at det var bedre i gamle dage, sådan cirka da ens forældre eller bedsteforældre var unge. Og så er der dem, der mener, historien rummer afgørende vandskel mellem en gammel og lidt bedre verden og en nyere, mere problematisk.

Første Verdenskrig er af mange grunde et godt bud på sådan en tærskel: I fire år slog millioner af unge mænd ved hjælp af moderne højteknologi hinanden og alle mulige andre ihjel. I dette systematiske barbari synes både Gud, fornuften og den lyse fremskridtstro på menneskets opfindsomhed at dø – mens nuttede små tilskuernationer som vores egen med flid tjente store og hurtige penge på alle andres ulykke.

Et før/efter-billede

I dansk litteratur står Jacob Paludans (1896-1975) store udviklingsroman ”Jørgen Stein” som et monumentalt før/efter-billede. Dens to bind udkom i årene 1932 og ’33, dvs. efter det store børskrak i 1929 og mens Hitler og nazisterne var på vej mod magten – hvad romanen mod slutningen også afspejler og bruger som endnu et argument for tanken om, at verden definitivt gik af led med begyndelse hin 28. juni 1914, da den østrig-ungarske tronfølger blev myrdet i Sarajevo.

”Jørgen Stein” begynder netop den dag. Amtmandens søn driver nogle kapitlers tid lidt rundt i provinsbyen, sejler på fjorden og daser i sommersolen, mens hans forældre forbereder endnu en sammenkomst for den lokale elite. Det er mennesker, hvis sociale status og livslange betydning for hinanden udgør et billede på den gode, velkendte og hyggelige orden. I løbet af aftenen indløber så telegrammet med nyheden fra Sarajevo, og de mere intelligente som Jørgens far er klar over, at den gamle verden nu kommer til at ryste i selve fundamentet.

Herfra udvikles så romanens dobbeltblik på dels unge Jørgens – detaljeret beskrevne – udvikling fra dreng til voksen mand, dels Danmarks – bredt fremstillede – udvikling fra en lidt søvnig provinsidyl til en rastløs og overfladisk moderne nation, der til lyden af poppens amerikaniserede døgnfluer tjener penge på massedøden længere mod syd. Paludans romankunst er også dobbelt, men på en lidt anden måde.

På den ene side er det en meget gammeldags roman, hvor fortælleren for eksempel ved virkelig god besked med det hele, lige fra Jørgen i begyndelsen kommer gående på provinsbyens hovedgade til de berømte sammenfattende ord om, at han »var af en Aargang, der maatte snuble i Starten« – netop på grund af Første Verdenskrig. På den anden side er der for eksempel nogen inspiration fra moderne filmteknik i andet binds åbning, hvor fortælleren klipper mellem samtidige hændelser mange forskellige steder. Ikke uden selvbevidst at alludere til den russiske instruktør Sergej Eistenstein – hvis nu nogen skulle have misset pointen.

Dobbelt er også blikket på Jørgens udvikling. På den ene side forbindes hans livsløb med den store historie om krigen, som det ses i de slutlinjer jeg netop citerede. På den anden side knyttes hans skæbne til den figur, der også strukturerede eksempelvis Herman Bangs Håbløse Slægter (1880) og Thomas Manns Buddenbrooks (1901): tanken om en stor slægts forfald, som den kommer til udtryk i livsuduelige ynglinge.

Kærlighed og hønseri

Jørgen er nu ikke helt håbløs – og Paludans roman er altså i sidste ende ingen rendyrket forfaldsroman. Modsat Lykke-Per hos Pontoppidan, som fortælleren selv bringer op, ender Jørgen ikke med at melde sig helt af samfundet for at skrive dagbog. Godt nok får han en ubrugelig uddannelse, så han ikke kan indtage en passende stilling i det moderne Danmark, ligesom han groft svigter kvinden, han elsker, men Paludan skænker ham en ny chance i form af en livskraftig yngre kvinde og et hønseri, de kan drive sammen.

Ud af det kommer så den eneste værdi, der står tilbage efter ragnarok: Slægten. I slutscenen ligner Jørgen sin far, den kloge og fine amtmand fra den gamle verden, og fortælleren lader samtidig hans ufødte barn vinke og sige: »Din Opgave her, det er mig. Alt det andet, hele din Fortid, alle talte Ord og tænkte Tanker, opvejer ikke et Straa til min Rede.« Som i romanens mange andre miljøskildringer beskrives provinsens satte højborgerlighed med en del satire i romanens begyndelse, men den viser sig her i slutningen at have været i kontakt med menneskelivets egentlige værdier.

Det er jo et stokkonservativt slutfacit, men romaner er heldigvis ikke regnestykker. Trods de gammelmodige gevandter i opførelsen af Den Store Krig som den moderne verdens syndefald var jeg ganske (gen)optaget af ”Jørgen Stein”. Jeg morede mig over dens satire, fandt interesse i det bredt malende perspektiv på Danmark mellem 1914 og tredivernes begyndelse, og så er der sine steder ansatser til en anden og mere radikal roman.

Her tænker jeg på de groteske beskrivelser af Jørgens umådeligt fede bror, der bliver spekulant og selvmorder. De kan næsten minde om noget fra den samtidige malerkunst. Og på nogle (få) pudsige og tvetydige antydninger af, at selv så grundlæggende kategorier som kønnene er i opløsning. Måske prøver romanen her, lidt på tværs af både hovedperson og forfatter, at tilhviske læseren: Det kunne vel tænkes, at er der ikke kun er ødelæggelse og død i den gamle verdens undergang, men også lyst og andre måder.

Anmeldelse af Ernst Glaeser - Årgang 1902

04-08-2014: Genanmeldelse: Ernst Glaeser skildrer i sin generationsroman ”Årgang 1902” mesterligt det mentale omsving i Tyskland i løbet af Den Første Verdenskrig. Læs artikel

Anmeldelse af E.E. Cummings - The Enormous Room

15-07-2014: Genanmeldelse: E.E. Cummings’ roman ”The Enormous Room” (1922) er en sær blanding af dagbog, erindringer og selvbiografi. Det er en moderne variant af temaet fra Bunyans klassiker ”The Pilgrim’s Progress”. Læs artikel

Anmeldelse af F. Scott Fitzgerald - På denne side af paradis

26-12-2013: F. Scott Fitzgeralds debutroman udkommer efter 93 år for første gang på dansk. Den er stadig værd at læse. Læs artikel

Anmeldelse af Henning Mortensen - Klovnens rejse

15-10-2013: Henning Mortensen har skrevet en spraglet, intens og kringlet livshistorie om en elskelig og suspekt klovn. Læs artikel

Anmeldelse: Beryl Bainbridge: Pigen i den polkaprikkede kjole

17-11-2011: Et umage pars umulige mission forbliver for forvirrende til for alvor at blive interessant. Desuden slutter romanen tilsyneladende et par kapitler før tiltænkt. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...