Anmeldelse:
Anmeldelse: 5 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Robert Galbraith - Silkeorm | bog.guide.dk

Anmeldelse af Robert Galbraith - Silkeorm

Robert Galbraith, alias J.K. Rowling, fortsætter veloplagt sit krimiprojekt.

Krimi
Robert Galbraith
SILKEORM

(”The Silkworm”, 2014)

På dansk ved Agnete Dorph Stjernfelt

487 sider, 299,95

Gyldendal


B971585228Z.1_20141011161337_000+GJHGCCUC.1-0.jpg

Robert Galbraith, alias J.K. Rowling, var allerede godt i gang med sin toer om privatdetektiven Cormoran Strike, da nyheden om hendes ellers effektivt hemmeligholdte pseudonym bragede igennem efter udgivelsen af den første Cormoran Strike-bog, ”Gøgens kalden”. Først blev den trykt i beskedne 1.500 eksemplarer, men straks efter afsløringen blev næste oplag sendt på gaden ganget med faktor 100.

Galbraith/Rowling holder åbenbart af sin Afghanistan-traumatiserede detektiv, for hun skulle være godt på vej med treeren.

Det kan læserne kun være glade for, for der er tale om gedigen britisk krimitradition i passende opdateret form, med et nik i retning af storby/noir-krimi.

Den etbenede privatdetektiv med den verdensberømte rockstjerne-far – utilbøjeligheden til at vedkende sig far-søn-relationen er gensidig – har godt gang i butikken efter succesen med at overhale politiet indenom i første bog. Men han trænger til rigtige udfordringer ind imellem alle utroskabssagerne.

En sådan udfordring kommer, da en lidt træt og lurvet kvinde dukker op på hans kontor og insisterer på, at han skal finde hendes forfattermand, der atter en gang er forsvundet, men denne gang på en måde, der er lidt anderledes end tidligere.

Farligt manuskript

Strike er nysgerrig. Nysgerrigheden bliver ikke mindre, da han finder ud af, at der cirkulerer et manuskript af den forsvundne forfatter i forlags- og litteraturagentkredse – et manuskript, som mange tilsyneladende gerne ser forblive uudgivet.

I ”Gøgens kalden” gjaldt det Londons modeverden og jetset, der blev revset og tampet af en forfatter, der ellers selv kan vælge og vrage blandt glamourverdenens glitrende tilbud.

Denne gang er blikket rettet mod bogverdenen, befolket at typer, der kunne være kalkerede fra Harry Potter-universet, hvor dette er mest Dickens-agtigt.

Krimi med overskud

Galbraith/Rowling indrammer de makabre begivenheder, der kommer frem i kølvandet på Strike og hans ivrige assistent Robins undersøgelser, med dystre citater fra engelske hævndramaer fra barokken.

”Silkeorm” – titlens relevans åbenbares efterhånden – er en krimi, der med stort overskud fletter de velprøvede genretraditioner elegant ind i den moderne sædekomedie, som Rowling præsenterede i sin første bog efter Potter-serien, ”Den tomme plads” (2012).

Anmeldelse af Robert Galbraith - Gøgens kalden

16-10-2013: Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling spidder det celebre og glitrende London i en krimi med udpræget sans for genretradition. Læs artikel

Anmeldelse: J.K. Rowling: HARRY POTTER AND THE DEATHLY HALLOWS

20-07-2007: Anmeldelse: Med syvende og sidste bind om troldmandslærlingen Harry Potter ender vor tids mægtigste litterære fænomen stort set i triumf. Finalen, ”Harry Potter and the Deathly Hallows”, er ét af seriens mest helstøbte og bevægende indslag og i hvert fald det mest hæsblæsende. Læs artikel

Anmeldelse af Elsebeth Egholm - Kød og blod

21-06-2014: Elsebeth Egholms nye krimi har det hele – men mindre kunne nok have gjort det. Læs artikel

Anmeldelse af Santiago Roncagliolo - Rød april

10-06-2014: Den nordiske velfærdskrimis delebørn og livsstilskvaler fremstår som rene luksusproblemer, når man først har oplevet Santiago Roncagliolos ”Rød april”. Læs artikel

Anmeldelse af Henrik Frederiksen - Det dobbelte menneske

06-05-2014: Der skydes med spredehagl i Henrik Frederiksens noget anstrengte spændingshistorie om økonomisk råddenskab i Danmark. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...