Jørn Lier Horst: Natmanden

Krimi

Jørn Lier Horst:

NATMANDEN

(Natmanden, 2009)

På dansk ved Rasmus Bjørgmose

280 sider, 150 kr.

Forlaget Punktum

Nordmanden Jørn Lier Horst er ny for danske læsere. Der er allerede seks bøger i serien om efterforskningschefen William Wisting. Nu har Forlaget Punktum så besluttet at introducere ham herhjemme med ”Natmanden” fra 2009.

Forventningerne er med rette store til en norsk krimi. Niveauet er højt med forfattere som Holt, Nesbø, Staalesen. Jørn Lier Horsts krimi er heller ikke dårlig. Men mere som et solidt basisprodukt end som nyskabende på nogen måde.

Sædvanlig opskrift

Vi har at gøre med de sædvanlige ingredienser i en skandinavisk politi-krimi: Et bestialsk drab, spredte mistanker, der næres af manges utryghed ved et multikulturelt samfund, en efterforsker formet i skikkelse af en romantisk helt, og så, som en slags helgardering, en efterforskning, der har parallelt fokus på politi og presse.

Enkemand og kriminalchef William Wisting har nemlig to børn: Sønnen Thomas er helikopterpilot i det norske forsvar, pt. udstationeret i Afghanistan, og datteren Line er undersøgende journalist på dagbladet Verdens Gang (VG). Thomas spiller kun en meget lille rolle i slutfasen af opklaringen, mens Line er med fra begyndelsen.

Det siger sig selv, at der er et problem, når far og datter arbejder på samme sag, den ene som politimand, den anden som journalist med Marklund'ske Annika Bengtzon-ambitioner.

Men farmand er stålsat. Der slipper ikke noget ud til datteren om det afhuggede hoved, der er fundet opsat på en stage lige i midten af byen Larvik. Hun må selv søge sine oplysninger og dyrke sine kilder.

Zigzag-kurs

Så det bliver en zigzag-kurs fra politi til presse, der konkurrerer om at være forrest i efterforskningen i en sag, der i første omgang peger mod et højreradikalt lokalt miljø, men senere får en drejning i retning af det mere konventionelt kriminelle.

Forlaget skriver i sin ledsagekommentar, at forfatteren øser af sin viden og erfaring fra sit daglige politi-arbejde.

Det er klart, at det er godt at have at gøre med en forfatter, der ved, hvad han skriver om. Der kommer da også flere og flere krimi-skrivende politifolk. Men det kan også blive kontraproduktivt forstået på den måde, at historien bliver alt for meget kiggen over skulderen i slavisk takt med efterforskningens rutiner.

Manglende gnist

Man kan godt, hos Jørn Lier Horst og kolleger, savne gnisterne fra en forfatter, der er mere indstillet på at arbejde med selve det at skrive historien som en kompositorisk og stilistisk udfordring.