Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Irene Pedersen: Gennemkørende tog | bog.guide.dk

Irene Pedersen: Gennemkørende tog

Irene Pedersen gør et hæderligt forsøg i den nihilistiske ungdomsgenre, men resultatet er for skematisk til at engagere.

Roman

Irene Pedersen:

GENNEMKØRENDE TOG

209 sider, 170 kr.

Høst & Søn

UDKOMMER I DAG

I en luset lejlighed på Østerbros Østbanegade bor den 21-årige Luka, der hutler sig gennem tilværelsen på bistand i en konstant hash- og alkoholtåge. Hans venner, Jeppe, Tobias og Hjalte, dyrker samme ligeglade tilgang til livet, og sammen retfærdiggør de uproblematisk Netto-posetyverier og snyderi på brevvægten, når der skal sælges hashklumper.

Gruppedynamikken rammes dog af ubalance, da Tobias, der ellers har været primus motor i deres lille hashgesjæft, pludselig bliver kæreste med frisøreleven, Cecilie, der poder ham med anderledes artige og konstruktive ideer heriblandt en rask beslutning om at flytte til hendes fødeø, Bornholm.

De nye tider forvirrer Luka, og i et futilt forsøg på at finde opskriften på et normalt liv kører hans nuværende tilværelse helt af sporet.

Opgivende ungdom

Historien er - mere eller mindre - hørt før, og Irene Pedersen, der tidligere har skrevet ungdoms(hus)romanen ”Asfalten brænder” (2008), lægger sig bevidst i slipstrømmen på en lang række romaner om den opgivende ungdoms frugtesløse tilgang til livet.

Og på trods af ikke selv (længere) at være en del af den ungdom, som hun så fint beskriver, så har Irene Pedersen en ren og troværdig tone, der fint formår at formidle drengenes verden. Luka er som figur for så vidt interessant, og det er ægte trist at læse om et ungt menneske, der i den grad har givet op og det formentlig med rette.

Den grundlæggende historie om Luka fungerer udmærket, men desværre kammer handlingen i slutningen over i villet pointering af de grelle vilkår, som knægtene lever i og skaber for sig selv. Hvad der sker, skal ikke røbes her, men selvom det for så vidt er realistisk, så kommer det i fiktionens ramme desværre til at virke overtydeligt og dermed lige vel bombastisk.

Skematisk vakuum

Problemet med ”Gennemkørende tog” er - som det som så ofte er tilfældet med romaner i den genre - at emnet fordrer en vis direkte indforståethed, som kun de færreste forfattere (heldigvis, kan man sige) er i besiddelse af.

At Irene Pedersen kan sammenskrue en fin roman for unge, efterlades man ikke i tvivl om, men bogen savner unægtelig den kant og nerve, der resulterer i store læseoplevelser. I stedet for at springe op fra siderne og blive levende, efterlades handlingen i et skematisk vakuum overladt til velmenende og velbegrundet voksensympati.

Alt sammen rigtig fint, men det er sandt for dyden ikke der, at provokationen lever. I sidste ende bliver ”Gennemkørende tog” derfor trods gode takter i både sprog og handling en lidt fad oplevelse.

Anmeldelse af Wolfgang Herrndorf - Tjick

08-07-2014: Wolfgang Herrndorf har skrevet en sørgmunter ”road novel” om to 14-årige drenge, der stjæler en rusten Lada og tager på eventyr i det tyske sommerland. Læs artikel

Anmeldelse: Ronnie Andersen: Tilfælde

18-03-2011: ”Tilfælde” følger en dreng, der er tilskuer til sit eget liv. Forfatteren skriver godt, men kommer ikke rigtigt ind under huden på hovedpersonen. Læs artikel

Anmeldelse af Louise Bach - Himlen over Vanløse Allé

05-01-2014: Louise Bach mangler endnu fundamentale forudsætninger for at overbevise som ungdomsforfatter. Læs artikel

Anmeldelse af Jesper Wung-Sung - Skolen

06-10-2013: Skolen er et ensomt og frygteligt samfund i samfundet i Jesper Wung-Sungs ungdomsgyser. Læs artikel

Anmeldelse: Alan Gibbons: Blodsbrødre

28-03-2012: Ungdomsromanen ”Blodsbrødre” er en glimrende historie om to britiske teenagevenners liv i dette årtusindes første årti. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...