Anmeldelse:
Anmeldelse: 3 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Inger Wolf - Det perfekte sted.. | bog.guide.dk

Anmeldelse af Inger Wolf - Det perfekte sted at dø

Inger Wolfs nyeste krimi sender igen Daniel Trokic på udebane. Ikke helt skidt, men heller ikke helt godt.

Krimi
Inger Wolf
DET PERFEKTE STED AT DØ

336 sider, 299,95 kr.

People’s Press


B971627950Z.1_20141023173050_000+GEKGJLE2.1-0.jpg

Det perfekte sted at dø i denne nye krimi fra Inger Wolf er en dyster japansk skov, kaldet Aokigahara, ved foden af vulkanen Fujiyama. På grund af sin sagnomspundne dysterhed søges skoven af mennesker, der vil gøre en ende på deres liv. Det er her, man finder liget af den unge danske biolog Casper Vitanen.

Det japanske politi har hurtigt henlagt sagen som selvmord, blot ét blandt utallige andre. Men den dødes far hjemme i Danmark, den tidligere Japan-ambassadør Kristian Vitanen, har modtaget anonyme informationer, der tyder på en forbrydelse.

Så den dansk-kroatiske Aarhus-politimand Daniel Trokic bliver sendt af sted over på den anden side af jordkloden for at se på sagen bakket op hjemmefra over mobiltelefon og internet af den it-stærke kollega Lisa. Han er ellers noget træt efter de dramatiske begivenheder i Alaska i seneste historie, og så savner han den elskede, han måtte forlade deroppe i det subarktiske.

For meget turistbrochure

Trokic har ikke lette vilkår. Han har ingen officiel status, og det japanske politi ser sig nødigt korrekset. Han begynder forsigtigt at spørge sig for blandt dem, der boede sammen med Casper. Løsningen skal søges i fortiden.

Strukturelt er denne seneste Wolf-krimi en variation over det klassiske krimimønster med en begrænset skare mistænkte, blandt hvem misdæderen sandsynligvis skal findes. Det er ”mord på herresædet” henlagt til eksotiske omgivelser. Det med de eksotiske omgivelser udnyttes da også fuldt ud. Der er næsten for meget turistbrochure og håndbog i interkulturel kommunikation i denne ombæring.

Alt i alt en lidt for tydeligt konstrueret og rigeligt iscenesat krimi, og så med en dialog og et sprog, der mildt sat ikke gnistrer.

Anmeldelse: Inger Wolf: Hvepsereden

21-03-2011: Hvad der er på spil i Inger Wolfs nye krimi, er menneskers prægning af barndomstraumer. Hun synes at give skruen med blodige detaljer endnu et drej denne gang. Læs artikel

Anmeldelse af Inger Wolf - Under en sort himmel

07-04-2013: Inger Wolfs sjette krimi – nu med vulkan i Alaska. Læs artikel

Anmeldelse: Døden i Mårslet

12-04-2008: Inger Wolf skriver regulær, klassisk politikrimi fra Århus og omegn. Læs artikel

Anmeldelse af Sara Blædel - Kvinden de meldte savnet

09-11-2014: Sara Blædels krimi nr. 9 om Louise Rick og co. stiller skarpt på medlidenhedsdrab. Læs artikel

Anmeldelse af Robin Sloan - Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik

08-11-2014: Robin Sloan byder på let aftenunderholdning om et hemmeligt selskab på jagt efter en 500 år gammel sandhed. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...