Anmeldelse: Ina Bruhn, David Meinke og Caroline Ørsum: Ordenen

Roman

Ina Bruhn, David Meinke og Caroline Ørsum:

Ordenen

296 sider, 250 kr.

Høst & Søn

Trioen Bruhn, Meinke og Ørsum har tidligere skrevet den anmelderroste Genstart-serie sammen og fortsætter nu samarbejdet med denne tredelte gyser, der udspiller sig i de samme rammer, men i hver sin periode og med hver sin hovedperson.

Erik Bagge ankommer i 1915 som ung lægestuderende til Fjordsanatoriet. Kraftigt tilskyndet af sin strenge lægefar, som vil have Erik væk fra sine drukvenner, sine drømmerier om kunst, fascinationen af Freud og den nervesvækkede mor.

På Fjordsanatoriet kommer han i praktik hos faderens kollega, som plejer tuberkuløse børn og forsker i tuberkelbacillen - ikke nogen helt ufarlig cocktail for en mand, for hvem midlet helliger målet. Dr. Hauervig ønsker international anerkendelse og status blandt sine ”brødre” i den iskolde Altona-orden af fremsynede læger.

Den sværmeriske Erik giver i dagbogen udtryk for sin splittelse mellem følelser - for de døende børn og for den skønne frk. Laursen - og det, der i et skæbnesvangert øjeblik virker som fornuft.

Ingen tror hende

I 1952 indlægges Inger på Fjordhospitalet - hun er sindssyg, mener man, og på Fjordhospitalet opnår lægerne anført af den nu midaldrende doktor Bagge forbløffende resultater. Ingers beskyldninger om grufulde metoder og hændelser på hospitalet tilskrives nemt hallucinationer. Tvillingespøgelser, børnesang om natten og ulve i skoven? ingen tror Inger, som kun kan betro sig i hemmelige breve til sine små søskende.

Det 17-årige problembarn Gil ankommer i 2011 til sin bedstefars hotel, Fjordhotellet. På flugt fra »Herlufshelvede«, »Sorø Asskademi«, en fraværende far med tilhørende »stedmonster«, stoffer og en tragedie, som han langsomt nærmer sig i de mails, han skriver til sin ekskæreste.

Samtidig nærmer Gil sig sandheden om Fjordhotellet i takt med, at Fjordhotellets rådne fundament helt bogstaveligt blotlægges.

Styrke og svaghed

De tre forfattere har skruet en velfungerende gotisk gyser sammen - oven i købet med en let filosofisk undertone. Fortællingens tredeling er på en gang en styrke og en svaghed.

En styrke, fordi de tre fortællere og fortællinger virkelig er forskellige, og det er med til at give romanen en ægte variation og en særlig spænding. Hvad plot og struktur angår, håndteres det lige fermt i de tre fortællinger.

Svagheden ligger i, at de tre fortællestemmer ikke er lige stærke. Hvor Gils 2011-tone er både skæg og følsom, kommer den unge Erik Bagge mest af alt til at lyde som Morten Messerschmidt i sit forsøg på at ramme et sprog, der virker både troværdigt gammeldags og vedkommende for en nutidig læser.