Ib Michael: Orbit

Ib Michael:

Orbit 392 sider, 299 kr.

Gyldendal

UDKOMMER I DAG

Anmeldelser er også forbrugervejledning.

Vi begynder derfor med et citat: »Karmaloven styrer. Den sætter sit aftryk i materien på en måde som det vestlige menneske ikke har ord for i sproget. Den er indrettet på samme måde som biosemiotikken, prægninger og tegn søger ny betydning, alt er svingninger mellem kaos og orden, ingen styrende intelligens findes på det overordnede plan, men kun i det enkelte menneske. Du er selv skabelsen, dens mangfoldighed og dens fluktuationer mellem væren og ikke-væren.«

Orfeus og Eurydike

Hvis man kan lide den slags - vel at mærke som små øer af eftertanke i en hæsblæsende og kulørt historie med ramasjang, rockerkrig og den store kærlighed på tværs af tid og rum, ja, så er man godt underholdt af ”Orbit”. Det gør nok mindre, om man genkender de mange mytologiske, litterære og populærkulturelle referencer, men de hører også med til historien.

Ikke mindst den om Orfeus og Eurydike, hvor førstnævnte som bekendt stiger ned i dødsriget for at hente sidstnævnte elskede op igen. Her i en passende twistet og opdateret udgave, hvor pigen er i førersædet og drengen en handlekraftig, men traumatiseret ekssoldat, hvis forfærdelige minder fra Afghanistan hele tiden truer med at trække ham ned, uanset hvor meget de så klarer alle ærterne i rumtidens mange delinger.

New Age thriller

Denne anmelder har det desværre ikke godt med romanen. Jeg føler lidt som den kvindelige hovedperson, der i en stille og altså selvkritisk stund i fremtiden skriver på en afhandling om - ja, tiden: »Hun sukkede. Det kom til at lyde af New Age, og det var overhovedet ikke meningen.«

Romanen med dens blanding af populærvidenskab og indlånt østlig viiiisdom er da noget af det mest New Age, jeg nogensinde har læst, uagtet at herlighederne så er monteret i en slags sci-fi-thriller-kærlighedshistorie.

Det er måske lidt unfair at sammenligne, men jeg kan ikke lade være med at tænke med længsel på Merete Pryds Helles skarpe og nøgterne genbrug af Shakespeares ”Romeo og Julie” i romanen ”Åh, Romeo”.

Men, hey, er flasken halvfuld eller halvtom?