Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Henning Mortensen: Det blanke vand

Henning Mortensens sprog svinger, mysterier dukker op og stadig flere hændelser virker sære.

Krimi

Henning Mortensen: Det blanke vand

168 sider, 199 kr.

Gyldendal

Er udkommet

Det begynder så godt og slutter også godt - dvs. med en dejlig usikkerhed. Men det er desværre ikke lutter fryd at læse Henning Mortensens nye legende krimi ”Det blanke vand”.

Først og fremmest finder jeg den bedre skrevet end forfatterens sidste bud på samtidsnedbrydende kriminalhistorier i Sondrup-trilogien, der bestod af ”Næb og kløer”, ”Ræven går derude” og ”Rita Korsika”.

Der er et langt stykke af vejen en tilforladelig tone og energi over ”Det blanke vand”. Vi er ikke havnet i en tidslomme, fordi overklassefamilien taber kapital på grund af krisen, men da der er langt ned til bunden, går det nok alt sammen.

Fremmedlegionær


Man har hyret en eksileret fremmedlegionær Henry, som i øvrigt bor til leje hos en familie, hvis teenagerdatter af uransalige grunde flirter med Henry. Men måske besidder Henry en uimodståelig charme, da husholdersken Lilian har også et godt øje til Henry, der minsandten også bliver overklassefruen, Julie Seemanns lille skytsengel.

Hendes ægtemand, topembedsmanden, Victor, derimod har fået en dårlig finger, og så ruller lavinen.

”Det blanke vand” er et udvidet kammerspil for seks mennesker, der tilhører forskellige sociale lag og generationer. Der er spændvidde i typerne. Og Henning Mortensens sprog svinger. Mysterier dukker op, stadig flere hændelser virker sære.

Med andre ord klassisk dansk underholdning, der er lig med slibrige detaljer om menneskelig fornedrelse.

I de inderste gemakker


Men filmen knækker på et tidspunkt, hvor fortælling umotiveret afslører, hvem der er bindegal. Ideologi-kritikeren sejrer - eller er det fordommene om livsstilsformer, som kan nære uheldige drømme?

Flertydighed erstattes af entydighed, af udhængning. Skurken - jeg siger dog ikke, hvem det er - sværmer både for det okkulte, for spirituel te, for at lege med andres liv ved at putte sjove piller ned i deres glas og - ikke at forglemme - for kongehuset. Den cocktail er livsfarlig.

Henning Mortensen har i sit forfatterskab tit skrevet om psykopater. Han har godt styr på den side af den moderne psyke. ”Det blanke vand” er dog ikke en horrorfortælling, dertil er den for gemytlig.

Min væsentligste anke er imidlertid, at fortælleren bliver overstyret, når vi inviteres på stroppetur i den gales inderste gemakker. Det gør romanen gemacht.

Har du kommentarer til guide?

Galleri: Roman

Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Køb nye bøger
 
Loading...
Læs også
Loading...
Jeg har læst
Loading...
TekstlinksAnnonce