Helena von Zweigbergk:
FRA VULKANENS MUND
Oversat fra svensk af Lise Skafte Jensen
319 sider, 250 kr.
Politikens Forlag
Er udkommet
Det må være fristende for en svensk forfatter at udstyre sit stof med bare et par enkelte spændingselementer for på den måde at udnytte lidt af den overskydende energi fra krimisucceserne. Det er såmænd ikke så meget, der skal til for at vække interessen, og mon ikke bagsideteksten på ”Fra vulkanens mund” er fuldt tilstrækkelig til at få et par eller tre krimi-entusiaster på krogen?
Det er ikke engang sikkert, at de vil blive skuffet, når de et stykke inde i romanen opdager, at der slet ikke er tale om en krimi, for det nervepirrende ægteskabsdrama, som udspiller sig, balancerer ofte på kanten til det thrilleragtige.
Luften er simpelt hen ladet med eksplosive følelser og elektrisk spænding i den lille desperate familie, som er taget på charterferie til Sicilien i et sidste krampagtigt forsøg på at undgå en efter alt at dømme uundgåelig skilsmisse.
Højdepunktet i ferieprogrammet er udflugten til den lokale vulkan, som på hele ferien udgør den skræmmende og fascinerende baggrundskulisse for de ægteskabelige opgør, hvad enten de foregår på balkonen, ved poolen eller over en portion uskyldig pasta.
Lige fra side 1 kan man ikke lade være med at tolke den som et foruroligende varsel om død og snarlig undergang, hvilket Helena von Zweigbergk udnytter til det yderste. Langsomt bygges spændingen op mod klimaks grundigt næret af, at de to hovedpersoner er totalt uberegnelige og derfor i princippet kan finde på hvad som helst.
Mats og Anna har været gift længe og er nu kørt fast i skænderier, hverdagstrummerum og revnede fremtidsforventninger. De er mere end tusind lysår fra hinanden og har glemt noget så simpelt som at holde hinanden i hånden.
Den betongrå hverdag hjemme i Sverige er blevet sat yderligere i relief af, at Anna umiddelbart før ferien har udgivet sin første bog: En sansemættet, farvestrålende livsstilssag, som i vidunderlige billeder skildrer det smukke, fotogene liv med krebsegilder, pejseild og gule brunchborde. Det har givet hende smag for noget andet - og en anden - hvilket selvfølgelig ikke gør det anspændte forhold mellem parret bedre.
Helena von Zweigbergk forholder sig dybt ironisk til de to voksne, som i lutter harme og selvynk er fuldstændig ude af stand til at nærme sig hinanden og derfor lader deres to arme unger svæve over en afgrund af uvished og tavse bebrejdelser. Signalementet af den dysfunktionelle familie er mildest talt skræmmende.
Samtidig er det en af hendes store forcer, at hun både har en veludviklet sans for ondskabsfuldheden og kulden mellem to, der engang elskede hinanden, og den sultne længsel efter den tabte nærhed og kroppenes fortrolighed.
”Fra vulkanens mund” er ikke just nogen opløftende roman, men det har en vis katharsis-effekt at fornemme forfatterens rå latter, når hun nådesløst udleverer Mats og Anna til deres forvoksede idealer om det gode, det sande og det smukke liv.



