I 1960 skrev hun romanen "To Kill a Mockingbird". Året efter modtog hun den fornemme Pulitzer-pris og i 1962 blev hendes roman filmatiseret med Gregory Peck i hovedrollen.
Og det var - stort set - hvad den brede offentlighed har set eller hørt til forfatteren Harper Lee, der stadig lever i Monroeville i den amerikanske sydstat Alabama, hvor hendes berømte roman foregik. Romanen handler om de voldsomme spændinger mellem den hvide og sorte amerikaner.
Men mandag gjorde hun en undtagelse. Hun er medlem af The Alabama Academy of Honor og da der mandag blev optaget fire nye Alabama-borgere, var hun blandt publikum.
Da ceremonien var overstået sagde formanden, Tom Carruthers, at han var sikker på, at Harper Lee havde noget at sige.
Hun rejste sig og udtalte:
"Det er bedre at være tavs end et fjols"".
Et latterbrøl rejste sig blandt publikum, der hilste Harper Lee med stående bifald.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



