Anmeldelse: Hanne Bech Hansen: Operation da capo

Krimibog

Hanne Bech Hansen:

Operation da capo

256 sider, 300 kr.

Lindhardt og Ringhof

I Basra i Irak har Baki mistet sin lillebror. Han holdt ham i sine arme, mens han døde efter et skudsår. Myndighedernes forklaring er en skudduel mellem rivaliserende bander, som broderen kom i vejen for.

Men Baki så den udstationerede danske politichef køre fra stedet lige efter episoden. Han vil gerne tro på bydelkongen Rezas forklaring om den danske politimands skyld. Reza vil sende ham til Danmark for at hævne lillebroderen.

Man aner, at Baki er en brik i et større spil om radikal-muslimsk terror, men han er en meget effektiv brik. Ankommet til København under dække af at være en irakisk-engelsk tolk opbygger han sin lille celle. Målet er den internationale konference for efterretningschefer, der skal holdes i den danske hovedstad.

Samtidig er den pakistansk-danske Malika tilbage efter sine prøvelser i Hanne Bech Hansen debut-krimi, ”Lasten” fra 2010. Malika, der bor sammen med den hemmelige FE-agent Andreas, er den eneste danske kvinde med indvandrerbaggrund, der har nået til en udnævnelse til vicepolitikommissær.

Malika har fået lov til at danne sin egen lille efterforskningsgruppe, der skal se på en ny sag om en forbindelse mellem et våben- og pengerøveri, som åbenbart ikke er gået helt efter planen. De eneste spor, man har, er en noget forvirret og svine-influenzaramt hyggepianist med et skrin med en mio. kr., som han ikke kan gøre rede for, og en yngre kvinde med en allerede lidt blakket fortid, der har stjålet hans bil.

Plottet fuser ud

Den vågne læser er naturligvis klar over sammenhængen mellem hyggepianistsagen og terrorgruppens handlinger, længe før Malika får fært.

Med tidligere politidirektør og PET-chef Hanne Bech Hansen foran tastaturet kan man være ret sikker på, at formalia vedrørende efterforskning og så videre er i orden. Men problemet for hende - som for mange andre krimi-skrivende fagfolk fra den verden - er at få omsat virkelighed, ikke bare til fiktion, men til fiktion, der virker.

Her må det desværre siges, at tingene ikke lykkes optimalt for Bech Hansen. Terror-plottet, der består af to led - deraf historiens titel - fuser ud i andendelen, som også er den del, hvor Malika må se sig suspenderet, og læseren må nøjes med at lade sig underholde af hendes mange løbeture på Østerbro.

Manglende gnist

Dertil kommer, at rytmen i rapporteringen af en sags efterforskning, som Bech Hansen må have set mange af, ikke nødvendigvis er den mest effektive fortællerytme, i hvert fald ikke, hvis spænding er målet. Sidst, men ikke mindst, sproget er nøgternt fremsættende, men mangler gnist.

Der er glimrende potentiale i Hanne Bech Hansens toer, men det forløses kun delvist.