Hanne Ørstavik: Hyænerne

Roman

Hanne Ørstavik:

Hyænerne

Oversat fra norsk af Charlotte Jørgensen

251 sider, 250 kr.

C&K Forlag

Af alle mørke, dystre, knugende nordiske forfattere er Hanne Ørstavik vel nok den mest mørke, dystre og knugende. ”Hyænerne” er ingen undtagelse. Også denne roman spænder et mørkt emne ud på en mørk baggrund, som kun langsomt og møjsommeligt opløses, og da kun en lille smule.

Romanen handler om et indestængt jeg, der løslader sig selv tremme for tremme. Rent tidsmæssigt tager det tre måneder at komme fri, men sjæleligt er det en proces, som løber over et halvt liv fra den tidligste barndom til det nuværende voksenliv som 40-årig.

Et uforløst forhold

Forfatteren Siv er taget til England efter et falleret kærlighedsforhold for at bo i veninden Sallys lejlighed, mens hun er i Rom.

Som romanen skrider frem, bliver det klart, at bruddet med kæresten Rudolph kun er den ydre forklaring på rejsen. Hendes tilstand af tungsind, handlingslammelse og skriveblokering udspringer mestendels af et uforløst mor/datter-forhold.

I en artikel om hyænernes adfærd lærer hun, at hunnerne er stærkere end hannerne. De sikrer deres overlevelse ved enten at slå moderen ihjel eller fordrive hende fra flokken. I Sivs uophørligt kværnende tankestrøm bliver hyænen et motiverende spejlingspunkt for hendes eget, indre opgør med en mor, der aldrig har anerkendt hende.

»Det er det, hun mærker. At moderen vil tage. Det hun har. Moderen vil tage det fra hende. Ødelægge det hun har,« tænker Siv og ser en bitter sammenhæng mellem angst, frigiditet og fortid.

Akut klaustrofobi

Hanne Ørstavik gransker den forslåede eksistens som en laborant ved mikroskopet. Den mindste følelsesmæssige forskydning, variation og afart registreres og analyseres; ethvert hele splittes op i atomer.

Den minutiøse metode præger teksten med den samme træghed, som kendetegner Sivs rejse ud og ind af sit komplicerede indre, og som læseren oplever som en næsten fysisk følelse af akut klaustrofobi.

For Siv handler opholdet i den lille engelske by om at finde og generobre sig selv. Hun vil som alle andre normale mennesker kunne gå på café uden at ryste, småsludre ubesværet med vennerne og elske uden at skulle væmmes ved kroppens udsondringer. Drømmen er at »komme til at mærke, at hun er«. Det kræver en frigørelse fra moderens dominans og ekskærestens påtrængende begær.

Iltfattig oplevelse

Romanen er skrevet med en overvældende alvor. Hvert eneste lille ord har vægt som en tonstung sten; hvert eneste skridt er ladet med betydning. Det klemmer livet ud af personerne og gør dem til sproglige konstruktioner i et stilistisk eksperiment. Det er et flot litterært projekt, men unægteligt en noget iltfattig oplevelse.