Gangsterne på øen

Hallgrímur Helgason: LEJEMORDERENS GUIDE TIL ET SMUKT HJEM

Oversat fra engelsk af Ellen Boen

224 s., ib. Kr. 299,95. Lindhardt og Ringhof

Er udkommet

Einar Már Gudmunðsson: HVIDBOGEN - KRISEN PÅ ISLAND

Oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen

192 s., hft. Kr. 249. Informations Forlag

UDKOMMER I DAG

Det kan virke som om, islændingene stadig ikke er helt klar over, hvad der ramte dem sidste år.

På få måneder kollapsede øens ellers særdeles opreklamerede guldøkonomi, og rasende demonstrationer medførte, at den ansvarlige regering måtte gå af. Imens begyndte man at overveje, hvor alle spekulanternes milliarder mon egentlig var havnet henne.

Forfatteren Hallgrímur Helgason vakte noget nær lokal skandale, da han under én af demonstrationerne var med til at hamre løs på den daværende præsidents bil.

I sin forrige roman ”Stormland” gav han en stort anlagt og ædende ond diagnose af Island, mens kaosøkonomien og popsmartheden var på sit højeste, og man tror gerne, at han med tiden vil kunne skrive den definitive roman om, hvad der skete under selve sammenbruddet.

Hans nyeste roman er ganske vist skrevet umiddelbart før, men handler om noget helt andet. Det bliver den til gengæld ikke ringere af.

Med andre øjne

Den kroatiske lejemorder Tomisláv med kælenavnet Toxic må flygte fra New York og havner ved skæbnens ugunst på Island forklædt som amerikansk præst. Ikke blot skal han begå sig i et land, hvor alt er mærkeligt, han bliver også indrulleret i det lokale kristne miljø.

Satiren er tyk, og den gamle standup-komiker Helgasons timing fornægter sig ikke, sådan som pointerne falder tæt og præcist. Han har skrevet bogen både i en engelsk og en islandsk version, og selv med Ellen Boens veloplagte danske oversættelse af den engelske udgave er man ikke i tvivl om, at der er mange finter og grovheder, som kun et islandsk publikum for alvor vil kunne værdsætte.

Ligesom i ”Stormland” bruger han det trick at se Island gennem en utroværdig og ikke så lidt lattervækkende persons øjne, og der kommer megen morskab ud af kultursammenstødet mellem den østeuropæiske macho-dræber og de gudelige islændinge. Men efterhånden bliver det, jævnfør den engelske titel, også en egentlig ganske opbyggelig og lun historie om, hvad det fører med sig af indre oprydning for alle parter.

Forlorne vikinger

Den fem år ældre Einar Már Guðmundsson går i sit lange essay ”Hvidbogen” derimod direkte i struben på finanskrisen og dens forudsætninger. Ligesom Hallgrímur Helgason er han ud over at være romanforfatter også flittig samfundskommentator og trækker i ”Hvidbogen” linjer tilbage til alle sammenbruddets rødder.

Her er et indspist og ikke så lidt anløbent erhvervsmiljø, og her er miniputpolitikere og -økonomer, der ikke aner, hvad de sætter i gang, da de liberaliserer bankvæsenet. Og her er samtidig en forloren myte om erobringslysten vikingementalitet, som ikke blot mange islændinge, men også meget af den vestlige verden ender med at tro på.

Som Guðmundsson fremstiller det, var det faktisk ikke, fordi der manglede advarende stemmer på Island. I hans fremstilling bliver det mest foruroligende ved øens vulkanske storhed og fald ikke mindst, hvor meget af finansakrobatikken der blev sat i værk og ikke stoppet i tide stik imod bedre vidende.

Problemer til debat

Kun må man endnu engang undres over såkaldt seriøse forfatteres hang til demonstrative udfald mod kolleger i krimigenren. Det er Guðmundsson heller ikke for god til. Ja, opblomstringen af - ofte internationalt succesfulde - islandske krimiforfattere ses sine steder nærmest som et kulturelt sindbillede på de økonomiske luftkasteller.

Faktisk var det dog i flere tilfælde nogle af landets - efter nordisk målestok i øvrigt ganske velskrivende - kriminalforfattere som Arnaldur Indriðason og Ævar Örn Josepsson, der tog samfundsmæssige problemer op. Alt imens Guðmundssons to sidste romaner handlede om Beatles-dyrkelse i 1960'erne og hans egen alkoholisme.