György Dragomán: Den hvide konge

Roman

György Dragomán:

DEN HVIDE KONGE

Oversat af Péter Eszterhás

236 sider, 275 kr.

Borgen

Hvordan var det at være barn og ung i Europa i 1980'erne? Det kom aldeles an på, om man var født på den østlige eller vestlige side af jerntæppet.

Herhjemme taler man ganske vist om ”fattigfirserne”. Alt er jo relativt. Sammenlignet med de østeuropæiske tilstande gik det rent faktisk - med Pouls Schlüters ord - »ufattelig godt« i Danmark.

De unge østtyskere havde ikke meget at grine af. De kunne jo se på vesttysk tv, hvad de gik glip af. De led dog ikke decideret nød. Det gjorde polakkerne til gengæld. I hvert fald i årene omkring undtagelsestilstanden.

Svær barndom
Rumænerne havde det endnu værre. Ungarerne havde nok de relativt bedste levevilkår. Undtagen mindretals-ungarerne i netop Rumænien.

De var både magtesløse ofre for de elendige levevilkår og den altomfattende korruption. Samt Ceausescus - den tidligere skomagerlærling, der kaldte sig ”Conducatore” - bestræbelser på at ”rumænisere” landet.

Den ungarske forfatter, György Dragomán (født i 1973), som er født og opvokset i det multikulturelle Transsylvanien og først kom til Ungarn som 15-årig, har ikke haft nogen nem barndom. Selvom det aldrig siges ligeud, er der ingen tvivl om, at ”Den Hvide Konge” udspiller sig i Ceausescu-regimets Rumænien.

Der er næppe heller tvivl om, at mange af de uhyrligheder, der skildres fra et barns synsvinkel, er selvoplevede. Romanens klangbund er, at 11-årige Djatas far er blevet sendt til en genopdragelseslejr ved Donau-kanalen, den rumænske udgave af Gulag.

Kapitler som noveller
I hvert af romanens kapitler, som i og for sig godt kunne fungere som læseværdige, selvstændige noveller, føjes der nye dimensioner til absurditeterne. Her er kun plads til at nævne et enkelt eksempel, som til gengæld rummer essensen af det gammelkommunistiske Østeuropa i sig: Djata tror, han står til tæsk, da han opsøges af ”Jernnæve”. Han har nemlig stjålet en ventil fra lærerens motorcykel. Som hævn, fordi han ikke blev udtaget til en skydekonkurrence. Jernnæves projekt er dog mere subtilt: Djata skal alligevel deltage i konkurrencen. Han skal bare tabe med vilje. Skole nummer tre, som frekventeres af nomenklaturaens børn, er udset til at vinde.

Motorcykelventilen er Jernnævens klemme på Djata. Djata scorer med søvngængeragtig sikkerhed maksimumpoints. Dette får dog ingen alvorlige konsekvenser: Skole nummer tre erklæres rutinemæssigt som vinder. Og Djata får ros for at være en god taber.