Gretelise Holm:
Møgkællinger
302 sider, 300 kr.
Lindhardt og Ringhof
»Karin Sommer overvejer at skrive en kriminalroman. Det gør næsten alle kvindelige journalister.«
Der afsløres ikke noget ved at citere de to sidste sætninger af journalist (!) Gretelise Holms krimi ”Møgkællinger”. Til gengæld viser de Holms tørre, selvironiske humor, som endnu en gang gennemsyrer en Karin Sommer-krimi, denne gang den femte i serien.
Og humoren er vigtig for en roman, hvor det feministiske budskab ikke er til at overse.
Der skal nok være en sippet læser eller to med enten den ene eller den anden underlivsindretning, hvis automatreaktion vil være, at Holm har skrevet en programmatisk bog for betonfeminister alene. Men her tager man så absolut fejl.
”Møgkællinger” tager nok ligestillingen - eller manglen på samme - under kærlig behandling, men her er ingen kvindeklynk eller selvophøjet indignation at hente. Tværtimod er Holms roman velresearchet, begavet, diskuterende og nuanceret i sin beskrivelse af kønslige problemstillinger.
I ”Møgkællinger” bliver en ung højskoleelev slået ihjel, og hendes elsker og lærer på skolen dømmes for drabet. Men kan han nu også være morderen?
Journalisten Karin Sommer, der er blevet pensioneret og lever et formørket liv på lykkepiller, bliver involveret i sagen, og det kickstarter hendes liv igen.
Samtidig er det, der ligner en feministisk terrorgruppe, på spil. En graffiti fra 1970'erne, der lyder »For hver voldtaget kvinde kastrerer vi en mand«, bliver genbrugt i visitkort, der efterlades på gerningssteder, hvor mænd bliver overfaldet og skamferet og i nogle tilfælde dræbt af en kvinde.
Pludselig lyder mediernes advarsler, at mænd ikke skal færdes alene på øde steder, de skal ikke tage med en ukendt kvinde hjem eller lukke op for fremmede kvinder.
Det er finurligt og øjenåbnende at benytte advarslerne med omvendt fortegn. En af Holms intentioner er at vise den grundliggende frygt, som kvinder må leve med evigt, og som mænd er forskånet for. Mænds vold mod kvinder er et problem, der ikke bliver regnet som overskriftsværdige i de danske medier.
Til gengæld er bogen ikke et forsvarsskrift for kvinder, der er ofre for mænd. Det, som Liza Marklund til dels har gjort til sit kendemærke. Også kvinder får hug, for eksempel de, der af uransagelige årsager gifter sig med mænd, der sidder i fængsel for mord.
Har De i øvrigt hørt joken: »Peter Lundins hustru fortæller ham, at hun vil skilles. Hans svar er: Ja så, i hvor mange stykker?«
Den og mange andre morbide morsomheder kan man finde i ”Møgkællinger”, der både er en effen krimi, en pageturner og et intelligent og underholdende forsøg på at diskutere ligestilling i en tid, hvor det regnes for snerpet at være feminist.
Det kan man heldigvis grine af i selskab med Gretelise Holm.



