Frederick Forsyth: Projekt cobra, Justin Cronin: Den første

Frederick Forsyth:

PROJEKT COBRA

(The Cobra, 2010)

På dansk ved Ernst K. Jensen

333 sider, 300 kr.

Lindhardt og Ringhof

UDKOMMER I DAG

Justin Cronin:

DEN FØRSTE

(The Passage, 2010)

På dansk ved Jan Pock-Steen

1.020 sider, 350 kr.

Lindhardt og Ringhof

UDKOMMER I DAG

Den 72-årige britiske thriller-forfatter Frederick Forsyth, der kom på bestsellerlisterne øjeblikkeligt i 1971 med ”Sjakalen”, kan stadig skrive en tætpakket og aktuel historie. Det beviser han med ”Projekt Cobra”, der har kokain-markedet som emne.

Da den nyvalgte amerikanske præsident beslutter at bekæmpe de colombianske narko-karteller, tilkaldes Paul Devereaux, tidligere sektions-chef i CIA, med tilnavnet Cobraen. Manden, der er så tæt på en amerikansk aristokrat, som man kan komme, og hvis jesuitiske sympatier har været intakte karrieren igennem, er ellers forsvundet ind i privatlivets diskretion.

I præsidentens tjeneste

Men en opfordring fra landets præsident må efterkommes. Devereaux stiller sine betingelser: Det bliver dyrt, og det vil kræve beføjelser, som gør Agent 007's ret til at dræbe til en uinteressant bagatel.

Devereaux går i gang. De sidste skrig i elektronik forenes med gammeldags afpresning, snedighed med overlegen ildkraft. Forehavendet ser da også ud til at lykkes, da udviklingen, der indebærer, at alt skal blive værre, før det bliver bedre, begynder at bekymre i Det Hvide Hus. Der er ikke så længe til næste valg. De forskellige dagsordener er alligevel uforenelige.

Men Forsyths cobra har forberedt sig til et sidste hug.

Forsyths prosa er nøgtern og faktuel. Han skaber en illusion om læserens privilegerede vidensadgang. Man er med der, hvor der sker noget, og det virker jo altid.

1.000 sider fra Cronin

Hvis den politiske thriller er Forsyths genre, så har amerikanske Justin Cronin lagt sig i sporet fra Stephen King, Anne Rice og Dean R. Koontz.

Cronin, der til daglig er engelskprofessor i Texas, har kombineret science fiction, bio-thriller og vampyrhistorie i en hårrejsende beretning, hvor hårene dog har tendens til at lægge sig fladt til hovedet i lange passager gennem den mere end 1.000 sider lange roman.

Det drejer sig om et eksperiment, der går galt. Kræftpatienter på tur til den sydamerikanske jungle bliver bidt af flagermus og kommer sig mirakuløst. Den amerikanske hær bliver interesseret. Kan der findes et lægende stof, der gør sårede soldater kampklare på rekordtid?

En håndfuld dødsdømte fanger i amerikanske fængsler får tilbud om livsvarigt fængsel, hvis de indvilliger i medicinske eksperimenter. Også en lille pige bliver involveret.

Mere af det samme

At det hele løber af sporet med skrækkelige globale konsekvenser, ved vi, fordi vi får en beretning fra en videnskabelig ekspedition, der ude i fremtiden forsøger at klarlægge, hvad der egentlig skete dengang i Nordamerika, da kontinentet blev erklæret karantæneområde.

Det er vanskeligt at holde interessen ved lige i denne mammut-historie. Ikke så meget på grund af de mange sider, som jo er en velsignelse, hvis man virkelig fanges. Mere fordi historien forekommer noget tom, drænet for sådanne eksistentielle anliggender, der for alvor kan engagere sin læser.

Man kan jo bare sammenligne med Doris Lessings science-fiction-eksperimenter for at fornemme en forskel.

Men man diskuterer jo ikke med kult-læsere. Så for dem, der har læst alle deres King-, Rice- og Koontz-bøger, er her et nyt navn, der tilbyder mere af det samme.