Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 af 6
Artiklens emner:

Frank Schätzing: Den femte dag

Et maritimt monster udfordrer menneskeheden i en tankevækkende og effektiv øko-thriller af tyskeren Frank Schätzing - Hollywood-udgaven er på vej.

Frank Schätzing: Den femte dag

Oversat fra tysk af Jan og Lene Teuber

941 sider, 350 kr.

Forlaget Punktum

UDKOMMER I DAG

I Peru forsvinder en fisker med sin båd ude på havet. Lige forud for sin død ser han en usandsynlig stor stime guldmakreller. Enorme mængder orme af en hidtil ukendt art opdages i Nordsøen i 700 meters dybde. Hvaler angriber skibe.

Disse og en række af andre hændelser, som ikke umiddelbart kan forklares, udgår fra de mægtige verdenshave. Et undersøisk jordskred ud for den norske kyst udløser en tsunami, der rammer hele Nordeuropa.

Øko-thriller


Er der en sammenhæng? Naturligvis er der en sammenhæng. I fiktionens forunderlige verden kan alt jo tænkes. Menneskeheden udfordres af en hidtil ukendt maritim intelligensform. Normalt er denne anmelder ikke synderligt begejstret for de genrer, der vender ryggen til virkeligheden for at skabe alternative virkeligheder - fantasy, science fiction mv. - men her må der gøres en undtagelse.

”Den femte dag”, som nærmest må kategoriseres som en sci-fi-øko-thriller, er simpelthen godt skruet sammen. Og det ”videnskabeligt” funderede tankeeksperiment fremstår med forførende troværdighed.

I bogens anden halvdel sammensætter den kvindelige US-general, Judith Li, en international task force af videnskabsfolk, der skal tage kampen op mod truslen fra havet. Det bliver det hele ikke mindre spændende af. For hvordan skal det grusomme nedefra, som her gives navnet Yrr, bekæmpes? Skal man forsøge en fredelig dialog eller gælder det om at udradere det maritime monster?

Videnskabsfolkene foretrækker den første løsning. Amerikanerne arbejder i al hemmelighed målrettet på den anden. Kun få af aktørerne overlever. Mere skal ikke røbes her.

Filmen er på vej


”Den femte dag”, som udkom på tysk i 2004 (”Der Schwarm”), er allerede blevet en international bestseller. Den er solgt i næsten fire millioner eksemplarer og oversat til 27 sprog.

Måske var det især derfor, at den tyske videnskabsjournalist, Thomas Orthmann, i 2005 anklagede forfatteren for plagiat. Eller måske var han bare fornærmet over, at han - i modsætning til en lang række universitetsforskere - ikke blev krediteret.

Hvis man ikke har tid eller tålmodighed til at læse den lange roman, kan man bare vente på Hollywood-filmatiseringen, som ventes klar i 2011.

Anmeldelse: Georges Simenon: Maigret 1

19-04-2011: Ikke blot tåler Georges Simenons 80 år gamle Maigret-romaner et gensyn. De sætter også et niveau, som det meste af vore dages krimibølge knap kan få øje på. Læs artikel

Nyhed: Årtiets bedste danske krimi er kåret

18-01-2011: Vinderen er fundet i et forløb, der - sat i gang af DR - har strakt sig over et helt år. Læs artikel

Nyhed: Stieg Larsson er en bragende succes i USA

30-05-2010: Den afdøde svenske kriminalforfatter ryger til toppen af bestsellerlisten i USA med "Luftkastellet der blev sprængt" - den sidste roman i en trilogi. Læs artikel

Nyhed: Jamen, så skulle du bare læse bogen

10-04-2010: Spændingsfilm har et stort publikum, man mange ønsker også at læse de romaner, som ligger til grund for de hæsblæsende aktiviteter på filmene. Her er et udvalg. Læs artikel

Nyhed: 14 lande køber dansk debutkrimi

22-02-2010: Allerede inden den er udkommet herhjemme, er en dansk debutkrimi - der skildrer en pædofili-sag - solgt til 14 lande. Læs artikel
 
Loading...
Læs også
Loading...
Mest læste på bog.guide.dk
Loading...
Jeg har læst
Loading...