Den skyldige pave Innocens

Roman

Rita Monaldi & Francesco Sorti: IMPRIMATUR (Imprimatur, 2002)

Oversat fra italiensk af Nina Gross

576 sider, 350 kr.

Lindhardt og Ringhof

Er udkommet

En italiensk gejstlig skriver i det fremtidige år 2040 et brev til Vatikanets sekretær for helgenkåringer. Han er blevet pålagt at undersøge visse mirakler tillagt pave Innocens XI.

Paven, der hed Benedetto Odescalchi, levede 1611-89, blev valgt til pave i 1676 og saligkåret i 1956. Og det var tilsyneladende meningen, at han skulle ophøjes til helgen i begyndelsen af det nye årtusind.

Innocens XI, der havde virket meget aktivt for at forene Europas stormagter imod tyrkerne, der var nået frem til Wien i 1683, var et passende symbol på det kristne Vesten mod islam lige efter 11. september.

Dengang i 1683

”Imprimatur,” hvilket betyder kirkens tilladelse til udgivelse på tryk, udspiller sig mellem den 11. og den 25. september 1683. Den italienske gejstlige har fået et manuskript overdraget for år tilbage af nogle unge mennesker, som han i sin tid viede. Det er en beretning baseret på optegnelser foretaget en ung medhjælper i en kro i Rom.

Det hele begynder med, at byens styre forsegler kroen og lukker kroens gæster og personale inde, fordi man mener at have konstateret et udbrud af pest mellem dem.

Men en læge blandt gæsterne er ikke så sikker på den diagnose. Han foretager sine egne undersøgelser bistået af den unge medhjælper.

Mystisk mand

Også en mystisk mandlig rejsende med en meget lys stemme og et lidt feminint ydre bruges på samme måde som assistent og fortrolig. Efterhånden udvikler forholdet mellem de to sig til det, vi kender så godt fra Sherlock Holmes og Dr. Watson.

Medhjælperen, der har brudstykker af skolegang og uddannelse bag sig, går til hånde for den mystiske, der viser sig at være en højt beundret kastratsanger med stor yndest i Solkongens hof. At der også er noget agent 007 over ham, finder kromedhjælperen efterhånden ud af.

Skjulte referencer

I det hele taget er historien fyldt af mere eller mindre skjulte referencer til anden litteratur. Noget må opdages af den vågne læser, andet bliver forklaret i den gejstliges afsluttende efterskrift.

Det er altså en roman ret meget i stil med Umberto Ecos ”Rosens navn.” Den leger med prosafiktionsgenrer som krimi og historisk roman, og den gør på postmoderne vis konstant opmærksom på sin egen karakter af konstrueret tekst.

Derfor ikke så underligt, at læseren stiller sig usikker over for det forord, som romanens to forfattere leverer. Skal man nu tage det for gode varer, eller er det som med den ramme, den gejstliges brev udgør, blot endnu en fiktion?

Forhindrede helgenkåring

Sagen er, at de to forfattere hævder, at deres roman forhindrede pave Innocens XI i at blive helgenkåret i 2003, fordi bogen viser, hvordan paven var alt andet end hellig i sine bestræbelser, idet han brugte storpolitikken til at sikre sine betydelige investeringer i europæiske konge- og fyrstehuse.

Således skulle paven ligefrem have finansieret den ultra-protestantiske Wilhelm af Oraniens felttog mod England i 1688, der endte med at gøre Wilhelm til engelsk konge og smed de katolske Stuart'er på porten.

Faktisk blev Innocens XI ikke helgenkåret, men en af hans hjælpere fra dengang i Wien blev i stedet saligkåret.

Uhellig alliance

Forfatterne klager over, at bogen, der lige nåede at udkomme i Italien i 2002, blev taget af hylderne, diskret, men effektivt. Og den præst, der viede de to unge forfattere i virkeligheden, blev forflyttet til en fjern provins.

Der mere end antydes en uhellig alliance mellem Berlusconi, der ejer stort set alle forlagsinteresser i Italien, og Vatikanet.

Om alt dette kan en litteraturanmelder i sagens natur ikke udtale sig med nogen vægt. Der må historikerne og iagttagerne af aktuel politik komme ind.

Men anmelderen kan så til gengæld udtale, at historien, der i udkanten blandt mange andre pudsigheder også kan byde på d'Artagnan og Magrittes berømte pibe, der ikke er en pibe, er en overraskende og detaljerig historisk spændingsroman, lærd som Ecos ”Rosens navn,” detaljerig som Folletts ”Jordens søjler” og fuld af action som Dan Brown ”Da Vinci Mysteriet”.

Og så bliver historien jo ikke dårligere af, at der antydes storpolitiske rævekager.

De to forfattere hævder, at deres roman forhindrede pave Innocens XI i at blive helgenkåret i 2003, fordi romanen viser, hvordan paven var alt andet end hellig i sine bestræbelser.”