Faïza Guène: Sidste omgang på Balto

roman

Faïza Guène:

SIDSTE OMGANG PÅ BALTO

164 sider, 189 kr.

Forlaget Republik

I en broget og langtfra smuk kakofoni af stemmer fra Paris' ringest stillede randområde skaber den unge fransk-algeriske forfatter Faïza Guène med miniromanen ”Sidste omgang på Balto” en absurd kriminalintrige fra forstadens rablende bund.

Guène slog igennem i 2004 som 19-årig med den anmelderroste ”Kiffe kiffe i morgen” (på dansk i 2010). ”Sidste omgang på Balto” udkom på fransk i 2008, men foreligger nu ligesom midterromanen ”Hvor drømmene vender” også på dansk.

Og sikken et held! For Guène er lidt af et litterært fænomen med sin ungdommelige stemme, sit humoristiske tag på romanformen og særegne evne til at skildre personer, der på én gang forekommer genkendelige og surrealistiske. Som nu i ”Sidste omgang på Balto”.

Fortælleren er død

Fra første side får vi at vide, at romanen fortælles af en død mand. Den dybt usympatiske bar-ejer Joël er nemlig blevet dræbt og ligger i en pøl af sit eget blod i en lidet flatterende stilling.

Men hvem står bag det mystiske mord på kvarterets forhadte drukcentrum? Mulighederne er mange, viser det sig, for Joël var omgivet af mennesker, der egentlig gerne så ham død.

Disse menneskers stemmer bliver romanens strukturerende princip. Kapitlerne har deres respektive navne (og øgenavne ikke mindst) som overskrift, og i dem forklarer de implicerede sig dels til politiet, dels til læseren.

Overblik og indsigt

Den første, der kommer til orde, er armeneren Tanièl (også kaldet Tyrkeren), en hidsig teenageknægt, der bedst løser problemer med vold.

Hans mor, den vulgære Yéva, hans fåmælte far, Jacques, samt den dullede kæreste, tvillingevennerne og den handikappede lillebror følger trop, og sammen væver de et kulørt tæppe af mere eller mindre sandsynlige forklaringer, der mere afslører noget om dem selv end om deres aktuelle forhold til Joël.

Alle får lov til at fremlægge deres side af sagen helt uforstyrret af autoriteter. Kun et par enkelte indskud udefra lader os holde fat i en mere objektiv udgave af verden.

Guène viser stort overblik og formidabel indsigt i sine brogede karakterer og fanger dem alle lige på kornet, så det er en fornøjelse at læse. Romanen er bygget op efter en skabelon, som vi kender fra kriminallitteraturens who dunnit, men så ophører lighederne også. For ”Sidste omgang på Balto” er helt sin egen. Og gudskelov for det.