F.X. Toole: SIDSTE OMGANG

F.X. Toole:

SIDSTE OMGANG

(Pound for pound).

415 sider. 299 kr.

Aschehoug

Er udkommet


Der er filmisk fart over tingene i den gamle boksetræner F.X. Tooles tekst. Man har lugtet lunten. Titelhistorien fra hans novellesamling ”One Million Dollar Baby” blev en enorm succes på lærredet, og derfor har man naturligvis valgt at udgive dette betragtelige om end ufuldendte romanmanuskript post mortem, og at der er forord af Jamel Ellroy er logisk og i sin orden.

Han taler om, hvordan forfattere fristes af boksningens mystiske verden, fordi den rummer både maskulinitet, race og klasse, og den er god nok, i hvert fald i den foreliggende klasse her er der nok af det hele.

Med sin knappe, barske stil kan Toole sagtens mistænkes for at have mere end skelet til Ellroys forfatterskab, om end Tooles historie er i en snævrere ramme, nemlig boksningen, først og sidst. Her er jabs og hooks, et-to og boom, så ligger han der. Her er blod, sved og tårer, sorg og uoprettelige tab. Og her er ført og fremmest en del mænd, som hele tiden må gøre, hvad en mand nu må gøre herunder opdrage drenge til at blive mænd, som er parat til og i stand til at slås, når nogen vil stjæle ens madpakke.

”F.X. Toole” er synonym for Jerold Hayden Boyd, en amerikansk arketype af de barske, søn af irske immigranter og vokset op på den hårde måde, ikke noget med væresteder og integrationsprojekter her; skopudser, bartender, lastbilchauffør og senere boksetræner og såkaldt cut man med særligt ansvar for de ar, man pådrager sig i ringen som i livet.

De to ting glider ganske i ét i denne ret kulørte, men sine steder også underholdende historie, og det er selvfølgelig også meningen.

En kamp på trods
Hovedpersonen, Dan Cooley (i store træk forfatterens alter ego), er boksetræneren med de irske rødder. Han mister alt og alle, først børnene, så konen, og til sidst også det barnebarn, som han netop var begyndt at træne op til en boksekarriere, men som bliver kørt ned, da han er på gaden efter en is som belønning for sin første sejr i ringen.

Cooleys sorg synes uoprettelig, men i mødet med bokseren Chicky, der selv har haft sit at slås, forenes to skrammede sjæle i en kamp på trods.

Det går over stok og sten ind i den bokseverden, der også repræsenterer den brede kridtstreg mellem ærlighed og store bedrifter og så de mørke kræfter, som lurer overalt, og vel er det for meget, men det er på sine egne præmisser også i orden, så har man bare snerten af en fascination af boksning i sig, er der ikke noget at betænke sig på.

Som skribent er F.X. Toole ingen Norman Mailer, mildt sagt, men han har været der selv, og det mærkes.

Ifølge efterskriften var nogle af forfatteren sidste ord på dødslejet en appel til lægevidenskaben:

»Du må skaffe mig lidt mere tid, doktor, jeg bliver nødt til at gøre min bog færdig.«

Det er lige sådan noget, han ville sige, det tror man på efter endt læsning, og nu ligger den her altså, romanen, pund for pund, lige til at fortære for mænd og drenge med sans for slagserier og svedende americana.

lillelund@jp.dk