Anmeldelse: Erwin Neutzsky-Wulff: Jack the Ripper

Roman

Erwin Neutzsky-Wulff:

Jack the Ripper

232 sider, 249 kr.

Forlaget Sohn

Erwin Neutzsky-Wulff slutter sin roman “Jack the Ripper” med et nyt bud på, hvem den gådefulde morder var, der hjemsøgte Londons betændte Whitechapel-bydel i 1888. Vi får fra morderens egen fiktive dagbog en udførlig beskrivelse af de mord, der stod på netop hans konto.

Som sådan fejler Neutzsky-Wulffs bud ikke noget. Denne afsluttende tredjedel af romanen ville med mindre omskrivninger kunne have fungeret som en lang dagbogsnovelle. Som dagbogsdelen pludselig bliver påhæftet det forudgående, fungerer det desværre ikke.

Problemet ligger i formen af det forudgående, der er en underlig blanding af dramatiserede scener hentet i sagsakterne, en masse mere eller mindre relevant historisk fakta samt beskrivelser af et utal virkelige personer lige fra selve ofrene til obskure spiritister.

Stor viden om tiden

Mange af disse personer skrives frem som mulige gerningsmænd eller medvidende for det næste øjeblik at blive renset og demonteret som romanfigurer. Denne opbygning bliver hurtigt tydelig og tilintetgør al spænding omslagets kriminalroman-betegnelse til trods.

Der er ingen tvivl om, at Erwin Neutzsky-Wulff er i besiddelse af en massiv viden om Victoria-tiden, om okkulte fænomener og mange andre ting. Spørgsmålet er blot, hvorfor det hele serveres i en så ukontrolleret pærevælling.

Så skal vi lige have et Nietzsche-citat, så skal vi høre om forfatteren Robert Louis Stevenson, så skal vi overbevises om, at Alan Moores tegneserie ”From Hell” (der er udgivet over hundrede år efter mordene) ikke giver et sandfærdigt billede af Jack the Ripper-sagen. Fortællerpositionen står af samme grund aldrig helt klart.

Jack var også et offer

Endelig indeholder ”Jack the Ripper” diverse belærende og politiserende afsnit. I et af disse hedder det således - som en forklaring på, hvorfor der var så mange prostituerede i Whitechapel-bydelen:

»De flittige bondekoner blev udkonkurreret af tekstilfabrikkerne og disse igen af de indførte varer. Ikke blot i hovedstaden, men også i de mindre byer bredte fattigdommen sig, efterhånden som liberalismens princip - at de rige bliver rigere og de fattige fattigere - realiseredes.«

Så har vi hørt den med. Lad os fortsætte i samme spor. Det var ikke bare liberalismens skyld, at kvinderne blev prostituerede, men faktisk var det også liberalismens skyld, at Jack the Ripper kunne slippe af sted med sine gerninger. For han var vel også blot et offer for samfundets udvikling, var han ikke?