Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Erich Maria Remarque - Intet nyt.. | bog.guide.dk

Ingen vej tilbage

Genanmeldelse: Erich Maria Remarques berømte roman står stærkt den dag i dag. Den er en krast realistisk skildring af Første Verdenskrigs rædsler, men også dens sjælelige lidelser, melankoli og oplevelsen af fortabelse og hjemløshed fastholdes desillusioneret – suppleret med morbid humor.

Roman
Erich Maria Remarque
Intet nyt fra Vestfronten

1929, oversat af Tom Kristensen

Nyudgivelse, forord af Klaus Rifbjerg

Gyldendal, 212 sider, 100 kr.


B971094360Z.1_20140728192037_000+GSSEJM87.1-0.jpg

Under Første Verdenskrig offentliggjorde den tyske hærledelse løbende tabslister, Verlustliste, med navnene på faldne, savnede, sårede og tilfangetagne soldater.

Listerne fylder mere end 30.000 avissider med tætte kolonner af navne. Under d. 23.4.17 finder man notitsen: »Remark, Erich, 22.6 98 Osnarbrück – alvorligt såret.«

Det drejer sig om den senere forfatter til den berømte roman ”Intet nyt fra Vestfronten”, der udkom i 1929, samme år som Hemingways ”Farvel til våbnene”, og blev en øjeblikkelig succes med 75.000 solgte eksemplarer. Det blev siden til over 20 millioner på 49 sprog.

Bogen var ikke den første om krigens navnløse rædsler. Året før udkom både Ernst Glaesers ”Årgang 1902” og Ludwig Renns ”Krig”. Men det blev Remarques roman, der fik status som krigens kanoniske skrift. Den er klart pacifistisk og blev i 1933 forbudt af nazisterne og smidt på autodaféernes bål – Goebbels og hans bøller saboterede Louis Milestones filmatisering ved premieren i Berlin i 1930.

På lazarettet

B971094360Z.1_20140728192037_000+GN1EIKJ2.1-0.jpg

Eric Maria Remarque, som han snart kaldte sig, flygtede til Schweiz og blev i 1938 frataget sit tyske statsborgerskab. Han blev født i 1898, indkaldt til hæren i 1916 og i juni 1917 sendt til Vestfronten, hvor han efter knap seks uger blev såret og indlagt på lazarettet den 31. juli. Dermed var krigen forbi for hans vedkommende.

Stormangrebene, som han skildrer i ”Intet nyt fra Vestfronten”, sølet i skyttegravene, de modbydelige gasangreb, granatnedslagene, der sprængte arme og ben af de ramte og flænsede maverne op – alle disse rædsler har han næppe selv oplevet, men lyttet sig til gennem månederne på lazarettet og fastholdt med stor, rå virkelighedstroskab.

»Først lazarettet viser, hvad krig er,« skrev han.

Styrken og autenticiteten i hans roman svækkes ikke af forfatterens egen begrænsede krigserfaring – for enhver anden ville seks uger være mere end tilstrækkeligt til uhelbredelige traumer og mareridt. Remarque blev pacifist på et par uger, og erfaringerne fra felten og siden på lazarettet var nok til, at han kunne skrive den måske bedste roman om Første Verdenskrig og imod krigen – imod enhver krig.

Bogen skildrer rekrutuddannelsen under ledelse af en sadistisk sergent, ubetydeligt postbud i det civile, livet i forlægningen og i felten, gas- og granatangrebene, orlov og indlæggelser på lazarettet. Men med de meniges fast forbundne og ubrydelige kammeratskab som det stadige centrum. Der er seks hovedpersoner med fortælleren, Paul Bäumer, som formidler og den mest fremtrædende.

Et par støvler

Bogen har ingen kontinuerlig handling, bortset fra at den begynder i 1916-1917 og slutter i 1918. Den er cirkulært komponeret i en art centripetale spiraler med én eller to begivenheder i hvert af de 12 kapitler med det absurd gribende første om vennernes besøg på lazarettet hos en såret. Han har fået et ben amputeret, men ved det ikke. Næsten anmassende er en af dem ude efter hans støvler, ikke af griskhed, men fordi han ikke mere får brug for dem, og støvler er mere end guld værd i skyttegravene. Det er også her, læseren får den kynisk desillusionerede besked om uddannelsen:

»Vi blev hårde, mistroiske, følelsesløse, hævngerrige, rå – og det var godt; for det var netop de egenskaber, vi manglede.«

Alligevel har bogen både humor og trodsig poesi. Kostelig er vennernes illegale besøg hos nogle velvillige franske piger på den anden side af fronten, hvor de bytter sig til lidt forkommen sex for nogle brødrationer. Og knugende poetisk er den desperate kærlighedserklæring til jorden:

»For ingen betyder jorden så meget som for soldaten. Når han trykker sig ned imod den, længe, heftigt, når han med ansigt og alle lemmer borer sig dybt ned i den i dødsangst for ilden, så er den hans eneste ven, hans broder, hans moder, han stønner sin frygt og sine skrig ned i dens tavshed og dens indre ro, den optager skrigene i sig og slipper ham atter fri til nye ti sekunder på liv og død.«

Poesien modsvares af en barsk og brutal sanselighed som i skildringen af latrinerne, lemlæstelserne, den elendige føde, men den smerteligste, varigste skade er dog fremmedgørelsen.

Hjemløsheden

Paul kommer hjem på orlov, men har intetsteds hjemme, en hjemløs i livet.

»Krigen har gjort os unyttige til alt,« hedder det med hjerteskærende melankoli:

»Vi var atten år gamle og var lige begyndt at elske verden og tilværelsen. Vi måtte skyde på den. Den første granat, som slog ned, ramte vores hjerter.«

Og det bliver værre endnu:

»Jeg kender ikke andet af livet end fortvivlelsen, døden, angsten. (–) Vores viden om livet indskrænker sig til døden. (–) Hvad skal der blive af os?«

Ja, hvad skulle der blive af dem? Remarque skrev i 1931 en fortsættelse, ”Der Weg Zurük” (dansk: ”Tiden der fulgte”). Det er en fremragende roman, men tiden var forpasset, der var ingen vej tilbage. Alle veje endte blindt – i skyttegravenes mudder.

Anmeldelse af Louis-Ferdinand Céline - Rejse til nattens ende

25-10-2014: Efter Første Verdenskrig gik alle værdier af led, og troen på det gode kom til at virke som en forældet drøm. Céline beskriver i sin berømmede roman, hvordan et ødelagt menneske gebærder sig i en ødelagt verden. Læs artikel

Anmeldelse af Henri Barbusse - Ilden. Et korporalskabs dagbog. Bind 1-2

31-08-2014: ”Ilden”, det franske hovedværk om Første Verdenskrig, kan snart fejre sit 100-års jubilæum, men dets tematisering af krigen er langtfra forældet. Læs artikel

Anmeldelse: Når krigen ender med terapi

22-07-2014: Genanmeldelse: I ”Regeneration”-trilogien reduceres Første Verdenskrig til sin sygelige side, krigstraumerne og neuroserne. Over tre bøger følger man såvel fiktive som historiske personer i tiden fra juli 1917 til november 1918. Læs artikel

Anmeldelse: Ernst Jünger: I stålstormen

13-01-2012: Krigsroman: Ernst Jüngers ”I stålstormen” er et enestående værk, som nu forligger i en fremragende oversættelse. Læs artikel

Anmeldelse af Ford Madox Ford - Parade's End

09-09-2014: Genanmeldelse: Den betydeligste britiske roman om Første Verdenskrig fokuserer på de private liv i skyggen af krigen. Det er smukt, patineret og pletvis racistisk. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...