Elisabeth Lyneborg: Maria Magdalenes verdener

Elisabeth Lyneborg:

Maria Magdalenes verdener

384 sider, 298 kr.

Hovedland

ROMAN Skal man tro evangelisterne Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, var Maria Magdalene den første, der så Jesu tomme grav og tolkede den som tegn på hans opstandelse. Derudover er der ikke mange oplysninger i Det Nye Testamente om denne kvinde, som man traditionelt har forbundet med den prostituerede, der salvede Jesu fødder kort før hans død.

Til gengæld figurerer hun i rigt mål i den gnostiske legendetradition, hvor hun optræder som discipel på niveau med Peter og gør sig bemærket ved en særlig åndelig og visionær indsigt. Af samme grund spiller hun en stor rolle i kristen spiritualisme og mysticisme.

Det er denne ikke-kanoniserede Maria Magdalene, der optræder i Elisabeth Lyneborgs spirituelt historiske roman. Den handler om bekæmpelsen af kætteriet i Frankrig i 1100-tallet, 1200-tallet samt slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, og Maria Magdalene er det medium, som de voldsomme begivenheder filtreres igennem.

Vidtløftigheder
26 år som præst i Den danske Folkekirke har tilsyneladende ikke vaccineret Elisabeth Lyneborg mod den slags teologiske vidtløftigheder, og hun lægger sig således i slipstrømmen af Dan Browns succes med ”Da Vinci Mysteriet” og tidens overvældende interesse for den hellige gral og Tempelherrernes hemmelige orden.

”Maria Magdalenes verdener” er på ingen måde en krimi eller det, der ligner. Den tager udgangspunkt i legenden om Maria Magdalene, der lever i en grotte, hvorfra hun meditativt skuer hen over historien og bryder ind i den på passende tidspunkter. Først og fremmest dukker hun op ved dødslejerne for at tilgive det menneske, der er skræmt fra vid og sans ved tanken om sine uhyrlige gerninger, bl.a. tortur af dem, der har vovet at udfordre den institutionaliserede tro.

I denne version stammer hun oprindelig fra Nubien og er en sort skønhed, der af forskellige kringlede omveje er havnet i Frankrig, hvor hun har sin helt egen helligdag.

Gennem hendes bevidsthed flyder alle de begivenheder, som hun oplevede under følgeskabet med Jesus. De fleste af historierne, som i romanen er gengivet med kursiv-skrift for at adskille dem fra den øvrige handling, er omskrivninger af de nytestamentlige historier, tilsat passager fra Thomas-evangeliet.

Uforløst oplevelse
Maria Magdalenes egne fortællinger fylder dog ganske lidt i romanen i forhold til de langt fyldigere historier, som er bygget op omkring henholdsvis Bernard af Clairvaux, grundlæggeren af Cistercienserordenen, inkvisitoren broder Guillaume og præsten Saunière. Disse tre mere eller mindre betydelige kirkemænd er på godt og ondt i berøring med gralen, som optræder i form af Johannes Døbers kranium, og som nogle gange er en fysisk genstand, andre gange en mental åbenbaring.

Det er vanskeligt at få øje på den overordnede idé i ”Maria Magdalenes verdener”. Selv om der er tale om nogle interessante kapitler i europæisk kirkehistorie, får man som læser aldrig helt styr på problematikken. Alt i alt en temmelig uforløst oplevelse.