Efie Beydin: Engel

Efie Beydin:
ENGEL
165 sider, 249 kr.
Lindhardt og Ringhof.

Gode viljer er ikke nok. Det er sympatisk at skrive om, hvordan det opleves at være et moderne eksilmenneske. Fint at få en genkendelig beskrivelse af, hvordan det føles at farte lande og riger rundt for at møde bortrejste børn. Hvordan det er sejt på den ufede måde at være sygehjælper, hvordan det er sin sag at få kroppen smadret ved en bilulykke og forsøge at få erindring og legemet til at hænge sammen.

På papiret kan jeg sige noget pænt om intentionerne i Efie Beydins roman Engel. Hvis man lavede et interview med forfatteren, ville hun givetvis også sige noget interessant om projektet.

Men i praksis: Romanen er slæbende kedelig. Realismen er dræbende. Skift i tid og rum, frem og tilbage i den kvindelige hovedperson Veronikas bevidsthed, forhaler miseren. Det rokker ikke selv om fremstillingen er fragmenteret og springende. Spring den bog over. Selv om den i mine øjne er politisk korrekt og sympatisk.