E. L. Doctorow: Homer og Langley

Roman

E. L. Doctorow:

HOMER OG LANGLEY

(Homer and Langley, 2009)

På dansk ved Claus Bech

184 sider, 249 kr.

Bechs Forlag - Viatone

Udkommer i dag

Det er nogle år siden, at vi har hørt noget til amerikanske E.L. Doctorow på dansk. Faktisk skal vi tilbage til 1995, til ”Vandværket” (orig. am. udgave 1994). Nu har så Horsens-forlaget Bechs Forlag, der har specialiseret sig i parallelle lydbogsudgivelser, sprunget de to romaner ”City of God” (2000) og ”The March” (2005) over for at gå direkte til forfatterens seneste.

Romanteknisk er Doctorow kendt for at skrive ”faction,” dvs., en mellemting mellem fiktion og dokumentar. Det var den krydsning, han slog igennem med i ”The Book of Daniel” (1971) om spion-sagen mod ægteparret Rosenberg set fra deres børns synspunkt og i ”Ragtime” (1975) om New York i begyndelsen af det 20. århundrede. I hans historier får historisk autentiske personer identitet og stemme på linje med alle de frit opfundne.

Tematisk skriver Doctorow moraliteter. Han er optaget af måden, hvorpå mennesker forholder sig til normer, der efterhånden har vundet indpas, men som i princippet altid står til diskussion.

Således er det også i ”Homer og Langley.” De to er brødre, født i henholdsvis 1881 og 1885, var sønner af en velstående læge. Begge døde af den spanske syge, der florerede i USA i slutningen af Første Verdenskrig.

Blind og krigsinvalid

Krigen deltog Langley i og kom hjem igen fra permanent skadet af tysk sennepsgas. Homer kunne ikke deltage. Som teenager var han blevet offer for en øjensygdom, der gjorde ham blind.

De to brødre, den blinde og krigsinvaliden, sidder så i 1918 i et stort Manhattan-hus på 5th Avenue lidt nord for Central Park. Dog ikke mutters alene, men omgivet af en stab af tjenestefolk, der langsomt, men sikkert reduceres i takt med brødrenes reducerede økonomiske situation.

Homer, der fortæller historien fra et perspektiv tæt ved sin død, hvor døvhed er føjet til blindhed, er egentlig uddannet pianist. Da det kniber med pengene, tjener han lidt som akkompagnatør til stumfilm, men det stopper med talefilmens indførelse. Langley helliger sig avislæsning. Han har en teori om altings erstatning: Der er ingen nye tildragelser, alt er gentagelser, og dermed kan alt beskrives ved en slags laveste fællesnævner.

Langleys projekt er at opstille en udtømmende emnebestemt serie kategorier, der i sidste ende kan opstilles i en universel avis, hvor alt er beskrevet, ikke som enkelttilfælde, men som en slags formel for enkelttilfældets mulighed. Filosofisk orienterede læsere kan nikke til Platon her.

Så mens Homer spiller lidt på sit flygel og ellers passer sig selv, slæber Langley ikke bare stakkevis af aviser ind i huset, men også alt muligt andet, som, mener han, der kan blive god brug for eller som kan indbringe penge, men som han hurtigt glemmer alt om.

Excentriske brødre

Det store brunstenshus bliver på den måde gennem årene fyldt op. 130 tons bliver det til i alt, viser en senere opgørelse.

I takt med omgivelsernes negative interesse for de excentriske brødre føler de sig som ofre for et uudsagt krav om tilpasning, som strider både mod deres natur og mod den amerikanske drøm om individuel udfoldelse.

Historien om Homer og Langley, der i virkelighedens verden endte med brødrenes død i marts 1947, ser udefra ud som to originalers lurvede liv. Det er imidlertid også en historie om amerikansk kultur gennem trekvart århundrede - Doctorow tillader sig at forlænge brødrenes liv nogle årtier, så hippierne når at komme med. Som fortalt via Homer af Doctorow, er det en dybt gribende historie om tab, kærlighed og loyalitet.

Claus Bech har som sædvanlig oversat fremragende.