Dmitry Glukhovsky: Metro 2033

Science fiction

Dmitry Glukhovsky: Metro 2033

Oversat fra russisk af Jan Hansen

503 sider, 300 kr.

Forlaget Cicero

Først var den et blog-eksperiment, der i Rusland havde over 2 mio. læsere. Så udkom ”Metro 2033” som roman og solgte over 400.000 eksemplarer. Derefter fulgte et salg til udgivelse i 34 lande, et computerspil bærende samme titel og endelig forhandlinger om filmrettighederne.

Den russiske journalist og forfatter Dmitry Glukhovsky har ramt en gylden åre med ”Metro 2033”, der - som titlen antyder - foregår i 2033.

Vi er på den anden side af Tredje Verdenskrig, og overlevende moskovitter lever et nogenlunde liv i storbyens atomsikre metrosystem.

Der har stationerne enten slået sig sammen i forbund eller eksisterer som mere eller mindre uafhængige enheder. Forbundet af cirkellinje-stationer er en økonomisk stormagt, den røde linje er efterkommere af Sovjetunionen, og stationerne under et trebenet hagekorsbanner hedder såmænd ”Det fjerde rige”.

Rester fra Leviathan

Der findes adskillige stationer med andre politiske, religiøse eller filosofiske verdenssyn, så hovedpersonen Artjoms rejse fra metrosystemets udkant ind mod stationen under det forhenværende Kreml bliver også en rejse igennem ideologierne.

Samtidig kan man i løbet af rejsen spore en bevægelse op gennem århundrederne. Artjom begynder i den mørke middelalders overtro og bevæger sig efterhånden frem mod en moderne oplysning - der så ironisk nok viser ham, at overtroen ikke er blot overtro.

Der gemmer sig også litterære referencer i ”Metro 2033”. Metrosystemet beskrives eksempelvis flere gange som de rådnende indvolde fra den politiske filosof Thomas Hobbes' ”Leviathan”-stat fra 1651.

Holberg-mindelser

Overordnet minder ”Metro 2033” dog mere om en fremskrivning af Ludvig Holbergs ”Niels Klims underjordiske rejse” fra 1741. Som hos Holberg er handlingen episodisk, og der bliver smurt lige vel tykt på, efterhånden som hovedpersonen bevæger sig fra station til station.

I modsætning til Holberg derimod skriver Dmitry Glukhovsky særdeles gumpetungt. Selv om detaljerigdommen i metroens dystre univers er imponerende, er der også lange passager med alvorlig træden vande.

Når dette er sagt, er det alligevel forståeligt, at både blog og roman har fået stor succes i Rusland. Som al god science fiction er ”Metro 2033” et forvrænget spejl holdt op for nutidens samfund, og her har romanen sin egentlige styrke.

Fremmedhad, korruption, sekterisme, grådighed og magtbegær er gennemgående træk, der beskriver samtlige stationer i metroen. Ikke ligefrem noget flatterende portræt af vore dages Rusland.