David Grossman: Kvinde på flugt fra meddelelse

Roman

David Grossman:

Kvinde på flugt fra meddelelse

(Ischa borachat me-bessora, 2008)

Oversat fra hebraisk af Hans Henrik Fafner og Rivka Razan Fafner

671 sider, 349,95 kr.

Forlaget Vandkunsten

Er udkommet

Det er 2002, og Ora er på vej i taxa- og militærkonvoj til et militært opsamlingssted med sin søn Ofer. Han er lige hjemsendt fra den obligatoriske israelske tre års militærtjeneste, men har besluttet sig for en måneds frivillig kontraktforlængelse. Den Anden Intifada er netop startet. Den israelske regering har som modtræk besluttet at lade militæret rense ud i den palæstinensiske by Nablus.

Ora er oprørt. Hun har talt dagene til hjemsendelsen. Det er som bekendt ikke ufarligt at være soldat i Israel. Men Ora er også rystet ved tanken om, at hendes søn måske kommer til at tilføje en fremmed noget ondt og endegyldigt.

Hun og sønnen har aftalt en vandretur i Galilæa. Ora trænger til tæt familiekontakt. Hendes mand gennem en menneskealder, Ilan, der er succesrig jurist, har lige - for anden gang i deres lange forhold - forladt hende og er rejst med deres ældste søn, Adam, på et globalt sabbatår.

Den politiske spænding i landet er skærpet. Oras faste taxachauffør, den arabiske Sami, lægger afstand til hende, hvad der er noget nyt. Da Ora for åbent tvkamera tager afsked med sin søn, hvisker han noget i hendes øre, der får hende til at forfærdes. Hvad han siger, må læseren vente til side 439 med at få at vide.

Læseren har lært Ora af kende i prologen allerede i 1967. På tidspunktet for Seksdageskrigen er den 16-årige Ora isoleret på et hospital, smittet med hepatitis. Hun er ikke alene. To unge mænd, Aram og Ilan, kæmper også mod sygdom og høj feber. I deres fælles skæbne begynder et forhold udspændt mellem venskab og begær.

Da den i 2002 nu ca. 50-årige Ora er hjemme igen efter at have sagt farvel til Ofer, kan hun ikke bære tanken om bare at skulle vente på enten de 28 dages slutning eller fremmødet af militære meddelere, der kommer for at overbringe budskabet om sønnens død. Den tanke slår ned i hende, at hvis der slet ikke gives mulighed for at overbringe hende et dødsbudskab, kan sønnens død forhindres. Så hun griber de pakkede rygsække og beder den modvillige Sami om at køre hende først om ad den gamle vens Avrams tilholdssted og derefter op til Galilæa.

Lang monolog

Avram har det rigtigt dårligt. Hvorfor åbenbares gradvist, da de to begynder den strabadserende fodtur. I en 600 sider lang monolog, der med mellemrum tillader andre stemmer en gæsteoptræden, får vi historien om Ora, Ilan, Avram, Adam og Ofer. Kødannelsen af de fortalte enkeltheder og detaljer lader Ora - ligesom Scheherazade i ”Tusind og én nats eventyr” - udsætte det frygtede øjeblik.

Der er en god grund til, at Ora insisterer på at fortælle den til at begynde med afvisende Avram om sine sønners liv, fra deres undfangelse til deres aktuelle situationer, den ene på turistrejse i Sydamerika, den anden på dødsensfarlig mission blandt Israels svorne fjender. Ora fremhæver et sted, at deres lille familie egentlig har levet et heldigt liv uden for de mange blodige begivenheder i de foregående par 10-år. Men de personlige præmisser for dette relativt fredelige liv har været alt andet end fredelige. Begivenheder under den arabiske alliances Yom Kippur-felttog i oktober 1973 fik følger, som det ubekymrede studenter-trekløver ikke havde kunnet forestille sig.

Med sine mere end 650 tættrykte sider er krigsmodstanderen og tostats-forkæmperen David Grossmans seneste store roman ikke en side for lang. Læseren opsluges i Oras univers, hvor figurerne vokser i fascinerende kompleksitet, der ikke giver den politiske kompleksitet i området noget efter. Vandreturen gennem det sine steder uvejsomme Galilæa bliver til en eksistentiel rejse for Ora og Avram, en rejse ind i uløselige dilemmaer, halve løsninger og delvis indsigt. Men sådan er det liv, som Ora har lært at acceptere. Som hun skriver i sin notesbog:

»Tusinder af øjeblikke og timer og dage, millioner af gerninger, utallige handlinger, forsøg, fejltagelser, replikker og tanker, det hele for at skabe et enkelt menneske på Jorden.«

Bogen er en gave

David Grossman skrev på bogen i 2006, da han med sit skriveprojekt - ligesom Ora med sin flugt - besværgende forsøgte at beskytte sin søn Uri på farlig militærtjeneste. Uri døde under et raketangreb på sin kampvogn få timer før den anden Libanon-krig sluttede den 12. august 2006.

”Kvinde på flugt fra meddelelse” er en voldsomt besættende og dybt foruroligende læseoplevelse, en gave fra en af verdens største forfattere.