Anmeldelse:
Anmeldelse: 6 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Daniel Kehlmann - F | bog.guide.dk

Til helvede i slowmotion

Fremragende: Al den falskhed! Daniel Kehlmanns nye roman er en tragikomisk fortælling, hvor krisen ituslår alle Vestens livssfærer i en flamboyant urkatastrofe.

Roman
Daniel Kehlmann
F

(”F”, 2013)

Oversat fra tysk af Niels Brunse

272 sider; 300 kr.

Lindhardt og Ringhof


B971301657Z.1_20140825185252_000+GEFF6T5U.1-0.jpg

F for Fake” hed Orson Welles sidste film (1975). Den handler om en mand, der kopierer, altså forfalsker malerier. Om falsknerier af enhver art handler også Daniel Kehlmanns seneste roman med titlen ”F” – for forfalskninger, men også for fatum – skæbne på latin.

Bogen har fire hovedpersoner: forfatteren Arthur og hans tre sønner: præsten Martin fra hans første ægteskab og tvillingerne Eric og Iwan fra det andet. Alle fire er de svindlere og bedragere. Men kilden til det hele er Arthur, der skriver bøger, ingen forlægger vil trykke, men så – efter et møde med en hypnotisør – bliver han succesforfatter med romanen ”Mit navn er Ingen”: en munter, totalt nihilistisk historie, der udløser en selvmordsbølge. Dens fornægtelse er ekstrem: »Verden er ikke sådan, som den ser ud.« Den anskuelse efterlever og praktiserer de tre sønner på hver sin vis:

Præsten Martin er fed og smiskende som en pater hos Buñuel, desillusioneret efter fiasko hos et par piger; han celebrerer messen, men i gudsfornægtelse og med bortvendt ansigt, fraværende lytter han til skriftemål og leger med en terning, der er hans store lidenskab.

Eric er finansmand og pillenarkoman med en forløjet, men overdådig livsførelse: gigantisk villa, skuespiller-kone, han konstant er utro og en privatchauffør, han fupper. Han er en bedrager i stor stil som Wall Street-svindleren Bernard Madoff, der fik 150 år bag tremmer.

Iwan er bøsse, æstetiker og kunstsvindler, der skaber en maler, hvis billeder svarer til den herskende smag og går for svimlende summer. Samtidig skriver han lærde afhandlinger om ham, og selveste Godard portrætterer ham i en kortfilm. En grinagtig pejling af snobberiet i den moderne kunstverden.

Den afgørende dato

Kapitlerne om de tre skurkagtige brødre udfoldes med stilistisk elegance, sproglig virtuositet, kompositorisk raffinement, sort humor og mild, men svidende ironi – uden at personerne forrådes: Mesterligt ser og fremstiller Kehlmann deres selvoptagede ynkelighed i en art dobbelteksponering. På underfundig vis krydser historierne hinanden i kraft af dels en telefonopringning mellem brødrene indbyrdes, dels et blodigt slagsmål, hvor en af voldsmændene går igen i alle tre brødres historie.

Romanen har flere lag, men alle forankres de i datoen 8. 8. 2008, lige før finanskrisen, »som ingen havde kunnet forudse«, betoner Eric ustandseligt som undskyldning for, at hans ryggesløse svindel kommer for en dag. Men modsat Mr. Madoff slipper han, for ingen kunne jo forudse katastrofen, så sorgløst erklærer han sig uskyldig som en nyfødt, bliver hellig, beder til Gud, går til skrifte og er så parat til en omgang ny svindel.

Det store sammenbrud

For Kehlmann drejer krisen sig ikke kun om økonomi.

Den samler den vestlige verdens livssfærer i en flamboyant katastrofe: alle menneskelige relationers uoprettelige, karnevalsagtige sammenbrud. Det gælder troen, økonomien, kunsten, kulturen.

Og kærligheden? Den findes ikke, kun seksualiteten, heller ikke mellem forældre og børn er der kærlighed, ingen steder.

Således er romanen en nedstigning til helvede i slowmotion, kreds for kreds, helt bogstaveligt for Erics vedkommende.

I sit eget hus går han på et tidspunkt ned i kælderen, hvor han aldrig har været, rum for rum for rum, fordi han mener at høre et helvedes spektakel. Og det er ikke helt forkert, for Kehlmann har den surrealistiske vane at sende uanselige, men uhyrlige dæmoner ind i handlingen, hvor de satanisk korrekser personerne eller fungerer som synliggørelser af deres indre opløsning:

»Et pjusket pelsvæsen (der) løber væk på bukkefødder« eller »en tynd mand med lang næse og smal hage. I den ene hånd har han et cykelstyr, i den anden en slap bærepose af plastic.« Også Iwan fanges i helvedes kval i et tilfældigt, bloddryppende slagsmål.

Forfalskning og fatum, svindel og skæbne hører nøje sammen i denne syrligt satiriske, men tindrende vittige roman. Sikkert manøvrerer den uden om misantropien i hovedrystende overbærenhed med de menneskelige dårskaber; skrevet, som den er, med en kolossal energi og ubesværet sproglig fremdrift, der fastholdes i Niels Brunses flydende, fremragende oversættelse.

»Sånt e livet, sånt e livet,/ så mycket falskhet bor de här,« sang nyligt afdøde Alice Babs omkring 1960. Tilsyneladende har livet ikke ændret sig siden, og hvis det har, så til det værre, langt værre, skal vi tro Daniel Kehlmann, og hvorfor ikke?

Når han nu er så klog og så vittig!

Anmeldelse af Mikael Bergstrand - Tåge over Darjeeling

26-06-2014: Den svenske forfatter Mikael Bergstrand placerer en midaldrende reklamemand midt i et indisk kærlighedsdrama. Det giver god ferielæsning. Læs artikel

Anmeldelse af Jonas Jonasson - Analfabeten der kunne regne

04-12-2013: Svenske Jonas Jonasson fik stor succes med ”Den hundredårige der kravlede ud af vinduet og forsvandt”. Nu er han aktuel med en ny roman, der minder utrolig meget om forgængeren. Læs artikel

Anmeldelse: Erlend Loe: Kurt Kurér

18-01-2012: I Erlend Loes femte bind om den troskyldige truckfører Kurt skal han redde Norge fra en totalitær separatistbevægelse - der dog i virkeligheden lader til at dele menneskesyn med forfatteren. Læs artikel

Anmeldelse: Arto Paasilinna: Kollektivt selvmord

03-12-2011: En nyoversat version af Arto Paasilinnas ”Kollektivt selvmord” er den første i en ny række på dansk af den prisvindende finske forfatter. Læs artikel

Anmeldelse: Richard Russo: Åndernes rige

17-11-2011: Kender man indgående til universitetslivet, kan læsningen af amerikaneren Richard Russo ledsages af stor fryd. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...