Anmeldelse:
Anmeldelse: 4 out of 6
Find mere om:
Anmeldelse af Dan T. Sehlberg - Mona | bog.guide.dk

Mellemøstlig computervirus

Svensk thriller-debutant serverer en overdådig anretning, hvor intet fra spændingslitteraturen og tilgrænsende genrer mangler.

Krimi
Dan T. Sehlberg
MONA (”Mona”, 2013)

På dansk ved Agnete Dorph Stjernfelt

427 sider, 299 kr.

Modtryk


B97400497Z.1_20131031172946_000+GBH84LV4.1-0.jpg

Tendensen i disse års spændingslitteratur er inklusiv. Det skal forstås på den måde, at det strukturelle spændingselement – mysterium, gåde, nedtælling – bliver lokomotiv for et tog med efterhånden ganske mange vogne. Eller sagt mere enkelt: det gælder om at proppe så meget som muligt ind i historien.

Vi har set det på krimifronten, hvor opklaringer af forbrydelser sker med inddragelse af både intime og offentlige sfærer. Flertallet af efterforskere er folk med opbrud i privatlivet. Hvor det tidligere blot blev antydet, at efterforskeren, den moderne udgave af den romantiske helt, nok havde en mere eller mindre traumatiseret baggrund, så får vi nu hele scenariet, fra bleskift og børneafhentning til mobning på jobbet, krise-psykologi og lokal- og/eller storpolitiske aspekter.

Bredtfavnende spænding

Den regulære krimi er således på vej til at blive den bredtfavnende samtidsroman med psykologisk og socialt fokus. Den mere diffuse politiske thriller går også gerne i personlige og intime detaljer samtidig med, at den blænder op for en kompleks trussel mod den til enhver tid værende globale stabilitet i al dens skrøbelige tilstand.

Hos Sehlberg er truslen et Hizbollah-anslag mod en stor israelsk bank i form af en computervirus, som kun kan kontrolleres, når og hvis de arabiske terrorister/frihedskæmpere kan få deres krav opfyldt: frigivelse af palæstinensiske fanger og 1967-grænserne genetableret.

Virussen hedder ”Mona”, navngivet efter virus-skaberen Samirs lille datter, der omkom, da hun samlede en israelsk klyngebombe op.

Det har taget Samir 5 år at fremstille sit djævelske virus-program, der nu er klar til implementering.

Samtidig er der sket to ting. Ved et møde i Dubai mellem en smuk israelsk Mossad-agent og en arabisk storentreprenør, der er planlagt til at slutte med et beklageligt hjertestop, får agenten som en bonus: information om det forestående hacker-angreb. Og langt væk i Stockholm er en videnskabsmand, Eric Söderqvist, ved at lægge sidste hånd på et projekt om direkte forbindelse mellem computer og hjerne. Han er nået dertil, hvor han kan kontrollere computeren, for eksempel surfe på nettet, alene ved tankens kraft. Nå ja, så er der også en Hizbollah-muldvarp blandt den israelske premierministers nærmeste fortrolige.

Tilfældighedernes spil

Det er jo som kendt ofte tilfældigheder, der får begivenheder til at rulle. Hvis nu ikke professor Söderqvist havde været gift med den jødisk-svenske it-direktør i Stockholmsafdelingen af den inficerede israelske bank, og hvis hun ikke havde fået lov at afprøve test-opstillingen i ægtemandens laboratorium, ja, så var Hizbollah-planen nok lykkedes, hvis da ikke verdensøkonomien var nedsmeltet forinden i den hastigt accelererende globale forvirring.

Det bliver en forrygende historie, ganske som forlaget lover, med inddragelse af alt, hvad spændingslitteraturen kan tilbyde af strukturer, stof og special effects. Men læseren kan beroliges. Takket være gode kræfters overmenneskelige indsats vågner vi ikke op til ragnarok i morgen, men kan forvente de vante nyheder om selvmordsbombere her og der, afbrudte fredsforhandlinger, endnu en præsentation af elektroniske nyheder fra Apple og så videre.

Anmeldelse af Mechtild Borrmann - Den der bryder tavsheden

25-03-2014: Mechtild Borrmanns prisbelønnede krimi handler om en fortid, der ikke vil slippe sine overlevere. Det er krimi i ”Spitzenklasse”. Læs artikel

Anmeldelse: Marek Krajewski: Fæstning Breslau

27-06-2012: ”Fæstning Breslau” er en bizar krimi om kampen mellem de relativt gode og de absolut onde i den sidste fase af Anden Verdenskrig. Læs artikel

Anmeldelse: Jógvan Isaksen: Metusalem

22-07-2011: Øgruppen under Den Kolde Krig er scenen for en ny krimi af Jógvan Isaksen. Læs artikel

Anmeldelse: James Ellroy: Blood's a rover

22-09-2009: James Ellroy slutter sin ambitiøse 1960'er-trilogi med at lade sine barske amerikanske machoer blive løbet over ende af kvinder, sorte, bøsser - og deres egne dæmoner. Læs artikel

Anmeldelse af Julia Franck - Kærlighedstjener

15-10-2014: Lystfuld roman fra sluthalvfemsernes Berlin. Dengang man stadig kunne fornemme lugten af brunkul om vinteren. Læs artikel
Læs også
Loading...
Mest læste
Loading...