Christoffer Carlsson: Tilfældet Vincent Franke

Christoffer Carlsson:

TILFÆLDET VINCENT FRANKE

286 sider, 250 kr.

Rosinante

UDKOMMER I DAG

Just løsladt fra fængslet opdager den morfinafhængige pusher/multikriminelle Vincent Franke, at det er så småt med friheden på den anden side af tremmerne.

For bedst som han træder ind i sin lejlighed, der stadig ligner et bombet lokum efter politiets ransagelse, og håber på et øjebliks fred, bliver han tvangspålagt den tvivlsomme opgave at huse den umælende Maria, der tydeligvis ikke er i Sverige på frivilligt ophold.

Maria vækker en ukendt følelse i den ellers verdensfjerne og konstant skæve Vincent, og for første gang får han lyst til at komme væk fra det miljø i Stockholms underverden, der altid har været hans hjem. Og derfra går det galt.

Et pludseligt behov for frihed er ilde hørt i en verden, hvis hovedmænd ikke just er tilgivende typer, og hvor menneskelige relationer til enhver tid kan koges ned til et spørgsmål om, hvem der skylder hvem hvad. Intet er gratis, og da slet ikke forsøget på at bortsmugle en østeuropæisk prostitueret, der er lokket til Sverige under påskud om at skulle arbejde som model.

Atypisk krimi

Den unge, svenske forfatter Christoffer Carlsson har med ”Tilfældet Vincent Franke” skrevet en atypisk krimi, der både underholder og overrasker på plotniveau og skiller sig ud ved et glimrende og troværdigt sprog og en forfriskende blanding af realtidsskildringer og fordums flashbacks, hvor Carlsson tager os med tilbage til Vincents barndom.

Særligt barndomsberetningerne står ud, da forfatteren med lethed kunne have snublet i en unødig sentimentalisme i fortællingen om den voldelige far og den kuede mor, men Carlsson navigerer køligt uden om de oplagte faldgruber og bevarer kontrollen over sin sprogligt stramme tekst, der måske nok til tider kammer en smule over i ungdommeligt misbrug af ord, men i det store hele fungerer rigtig godt.

Carlsson selv er ph.d.-studerende i kriminologi ved Stockholm Universitet, også måske netop derfor klinger det hele så sandsynligt. Persontegningerne, det gælder for både bi- og hovedpersoner, er skarpe, og de karikaturer, der forekommer, virker tilsigtede, for Carlsson er ikke bange for at bryde med realismens rammer.

På den måde mimer romanen sin hovedpersons til tider hallucinerende tilgang til verden ved at blande virkelighedsniveauerne og skabe en alternativ skandi navisk krimi, der vil andet og meget mere, end vi er vant til.