Anmeldelse: Christian Mørk: Skyggernes Hav

Christian Mørk:

SKYGGERNES HAV

(Sea of Shadows, 2008)

Oversat til dansk af forfatteren.

319 sider, 249 kr.

Politikens forlag

Christian Mørk er en forfatter, der leger veloplagt med litteraturens motiver og konventioner. ”Skyggernes hav” starter med en situation ikke helt ulig den, vi finder i et af engelsk litteraturs mest berømte digte, Samuel Taylor Coleridges historie om den gamle sømand, der holder sin tilhører tryllebunden med sin skrækkelige historie om skyld, soning og det ubarmhjertige ocean.

Hos Mørk er det en tvivlsom eksistens, der tilbyder at fortælle sin historie til turisten for nogle få dollars. Og sikke en historie fra både de varme lande og de syv have.

Egentlig er det to historier, der flettes sammen. Den ene er en hårdkogt krimi, der starter i New York. Her myrdes den ældre bilforhandler Abraham Stahl af den organiserede kriminelle underverden, fordi han skylder penge. Han har dog gemt aktiver i form af fast ejendom, som hans ene søn, den korrupte politimand Emmanuel ønsker at afhænde, mens den anden søn, antikvarboghandleren og kartografen Jacob, vil beholde det Disneyland-agtige minislot uden for New York. Den skrupelløse, onde bror gør kort proces. Jacob må elimineres.

Begravelse til havs
Det er så her, den anden historie kobles på. For 10 år siden løb et sejlskib på grund ved en lille ubeboet ø nord for Cuba. Ingen i området har dog set noget til nogen overlevende. Tværtimod synes øen at tiltrække nysgerrige, der forsvinder sporløst. Der går mange historier. Vi er jo i nærheden af Bermuda-trekanten, så alt kan ske. Jakob, der er blevet bedøvet og ført om bord på et skib med henblik på en begravelse til søs, er pludselig blevet en mulig handelsvare. Han ender på samme breddegrad som den mystiske ø. Under dramatiske forhold undslipper han sine grumme fangevogtere, bistået af en initiativrig pige, som Stieg Larsson ikke kunne have lavet bedre.

Også CIA er inde over i denne historie om skjulte skatte, mafiosoer, kærligheden der besejrer alt, samt en sørøver, som rettelig hører hjemme i det nærmeste hospital for svært sindslidende.

En uhyggelig veden
Mørk fortæller historien, så den væves ind i eventyrets uvirkelige og uhyggelige verden.

Skærer man hele det fantastiske lag af, står man tilbage med en historie, der mest af alt ligner amerikanske Elmore Leonards stiliserede hårdkogte thrillers.

”Skyggernes hav” følger efter Mørks ”De ti herskere” og ”Darling Jim.” Mørks force er spændingsromanen som fantastisk fortælling. Nøgterne litteraturhistorikere vil nok påpege hans teksters typisk postmoderne tilsnit - deres karakter af litterært sammenskudsgilde - men at den praksis ikke behøver være et akademisk skoleridt er ”Skyggernes have” et glimrende bevis på.