Anmeldelse: Christian Haun: Hans Broges Bakker

Christian Haun:
HANS BROGES BAKKER
160 sider, kr. 175. Gyldendal. UDKOMMER I DAG

Kontrafaktisk historieskrivning, det er, hvad Christian Haun byder læseren på i romanen Hans Broges Bakker. Hvad nu hvis Hitlers nazisme ikke havde tabt Anden Verdenskrig, hvordan ville verden så have set ud?

Vi er i Århus i 1979; et par studenter, Snorre og Sebastian, opponerer mod den tyske rigskansler, der har besøgt det nordiske, en bog med titlen Et frit Europa cirkulerer i undergrundskredse, og dens angivelige forfatter interesserer Snorre, der er den mest fremmelige oprører.

Sebastian er familiefader, og hans beklemte livssituation er som revet ud af en mistrøstig roman fra 1930erne. Snorre derimod er en skygge af en figur, et mix af filmen Den tredje mand, Beckett og George Orwell.

Historiens konstruktion kunne resultere i noget påfaldende: hvordan ville Danmark se ud, hvis nazismens totalitære styre var fortsat? Hvordan ville hverdagslivet forme sig? Vil overvågningen gå i selvsving? Hvor langt ind i sjælene ville despotiet virke?

Jøderne synes udryddede, nu er det afrikanske negre, der er kulturens store trussel. Amerika synes ikke at være en verdensmagt, der kan true nazismen. Ser man det. Man bliver nysgerrig for at vide mere om denne nye verdensorden.

Forfatteren er imidlertid ikke stemt for at fortælle en alternativ og kontrafaktisk udlægning af den store eller lille historie. Han bruger det udmærkede oplæg til pludselig til slut at præsentere nøglen til halløjet i form af en lille indfoldet fantasien tager magten over fantasien pudsighed. Dens perspektiver rækker ikke langt. Sproget, karaktertegningen har ikke format nok.

På papiret lyder Christian Hauns roman interessant. Det er den ikke i praksis. Tegningerne mangler, og de er forudsætningen for, at man har en god tegneserie.

kultur@jp.dk