Charles Lewinsky: Melnitz. På dansk ved Hanne Lund
760 s. 349 kr.
Politikens Forlag
Er udkommet
Undertiden pustes den schweiziske forfatter f. 1946 Charles Lewinsky i nakken af sit forbillede. Ingen tvivl om at Thomas Manns "Buddenbrooks" er inspiration til denne digre slægtshistorie,der spækket med jiddish spænder fra 1871 til 1945 og tæller medlemmerne af familien Meijer,slagtere en gros og skræddere/klædeshandlere.
” Det franske stoflager” kunne ligge i Korsbæk. Men det kræver unægteligt en vis tålmodighed at hænge på, det er mange mange sider med talrige sidespring endskønt der selvfølgeligt må sker mangt og meget i tidens fylde indenfor det snævre jødiske samfund i Zürich, driftig handel som fører til rigdom, arrangerede ægteskaber, stækket kærlighed, kontroverser, hjemlig hygge med alle de jødiske traditioner, sabbat, koshermad, sammenholdet og ikke mindst hvad angår denne udvalgte familie ambitionen om at blive anerkendt på linje med landets andre borgere.
Det gælder navnlig opkomlingen og tidligere eventyrer Janki,som gifter sig med Salomon Meijers oversete adoptivdatter Chanele, ( hun udvikler sig til bogens absolut stærkestes og mest fængslende kvinde) Han bliver imidlertid slægtens overhoved på godt og ondt.
Han er vulgær, fræk, men med karakter.Et af de allerbedste kapitler fortæller både komisk og patetisk om disse nyriges ferierejse til Sylt i altfor fint tøj og hans begejstrede beskendskab med fine tyskere, der brat slår hånden af ham, da de opdager han er jøde.
En af hans sønner matadoren François går så vidt at han lader sig døbe og træder udenfor familiens kreds, modsat hans elskelige nevø der er dybt religiøs, bosætter sig i Tyskland som chassidisk rabbiner og således forudbestemt til at ende i gaskammeret med kone og børn.
En anden bror bliver læge, et ædelt,følsomt og ensomt menneske ,den for hvem penge og social fremgang er uden interesse.
Og så selvfølgelig homoseksuel efter den gængse psykologiske recept. Men en original skiller sig ud fra hele denne i og forsig banale jødiske lilleverden, og det er romanen gådefulde titelperson, den som er varetager af slægtens åndelige dimension.
Melnitz, familiens gamle vægtløse spøgelse, den evige jøde som fortæller eventyr, hvisker dem i øret og holder håbet,drømmen og fantasien i livet Hver gang han er død, vender han tilbage. og med denne symbolske skikkelse forløser forfatteren også de 700 siders tyngde.
Har du kommentarer til guide? Fortæl os hvad du syntes om guide.dk



